Dansk Brystkræft OrganisationForsidenDansk Brystkræft OrganisationKalenderDansk Brystkræft OrganisationDBObladetDansk Brystkræft OrganisationMedlemmerDansk Brystkræft OrganisationStøt DBODansk Brystkræft OrganisationKontaktDansk Brystkræft OrganisationNyttige linksDansk Brystkræft OrganisationSøg
Dansk Brystkræft OrganisationDansk Brystkræft Organisation
StøtBliv medlem
Re:konstruktion skrevet af Charlotte Weile og fotograf Marie Hald

Re:konstruktion skrevet af Charlotte Weile og fotograf Marie Hald

26. okt 2022

51 personlige fortællinger

Der er mere end 70.000 personer i Danmark med en brystkræftdiagnose. Hvert år får ca. 5.000 kvinder og 45 mænd diagnosen. Derudover er der en lang række kvinder, der hvert år bliver diagnosticeret med en arvelig disposition for at udvikle brystkræft. Når diagnosen brystkræft eller arvelig disposition stilles bliver skal der træffes et valg.

Alle, der skal træffe et valg, og alle der har været igennem et forløb, får med denne bog personlig og faglig viden om emnet rekonstruktion, formidlet smukt og saligt.

Bogen Re:konstruktion beskriver gennem 51 kvinders meget personlige fortællinger om deres valg i forbindelse med diagnosen brystkræft eller arvelig disposition for brystkræft. Det er meget rørende og meget stærke fortællinger om, hvordan den enkeltes personlighed og den enkeltes sted i livet har påvirket de beslutninger, der skal tages i forbindelse med en brystkræftdiagnose eller diagnosen arvelig disposition. Kvinderne fortæller om reaktioner som chok, angst, håb og så alt det lavpraktiske, der skal tages stilling til, samt hvad et rekonstruktionsforløb medfører. Det er fortællinger om, hvordan valg eller fravalg af rekonstruktion, og hvad valget har gjort ved den enkeltes opfattelse af sig selv som kvinde.

De medvirkende kvinder er i alle aldersgrupper fra 20erne og til 70+. Det er kvinder, der endnu ikke har fået børn, gravide kvinder, nybagte mødre, kvinder med børn under 18 år og så alle de, der allerede er eller er på vej til at blive mormor/farmor.

Personlige fortællinger
Det er en meget stærke og personlige fortællinger, som viser, hvor individuelle forløb er. Det betyder, at rigtig mange kvinder, der er på vej ind i et forløb, hermed får mulighed for at få et indblik i, hvad der kan vente forude. Desuden giver den et rum for de mange kvinder, der lever med eftervirkningerne af et brystkræftforløb. Bogen giver mulighed for at spejle sig i andres historier og måske få viden om, hvordan eventuelle senfølger kan afhjælpes.

1000 tak til de mange kvinder, der ærligt og modigt har stillet sig foran fotograf Marie Halds linse. De fantastiske fotografier giver sammen med de enkelte interviews 51 stærke og personlige fortællinger.

Indimellem kvindernes fortællinger formidler eksperter deres viden og praksiserfaring på en meget tilgængelig og anvendelig måde.

Forfatterne
Der er et afsnit skrevet af bogens bagmand plastikkirurg Charlotte Weile sammen med plastikkirurg Tine Engberg Damsgaard om de vigtige samtaler og forberedelser, inden der træffes et valg.

Genetiker Charlotte Kvist Lautrup beskriver i afsnittet ”Arvelig brystkræft” om, hvordan det er at leve et liv med øget risiko for brystkræft.

I afsnittet ”Et Feminint univers” kommer Birgitte Baht og Rosemarie Wedel–Wedelsborg fra Prop &Pearls bl.a ind på rettigheder, når der skal søges om brystproteser.

At få fjernet et bryst helt eller delvist er ikke bare lige. Kroppen skal genopbygges og det fortæller plastkirurg Charlotte Weile om i afsnittet om fysioterapi og genoptræning.

I bogen møder læseren hospitalspræst Lotte Mørk, der kommer ind på, hvad der sker med os mennesker, når man får en alvorlig diagnose – bl.a sorg, kontroltab og magtesløshed.

Senfølger er velkendte hos brystkræftramte, både fysiske og psykiske. I afsnittet herom giver overlæge Anders Bonde Jensen og psykoonkolog Bobby Zachariae en kort beskrivelse med konkrete bud på, hvad den enkelte selv kan gøre.

Speciallæge i gynækologi Astrid Højgaard fortæller i afsnittet ”En forandret krop” om seksualitet og samliv efter mastektomi eller rekonstruktion.

Bogen vil af nogen blive læst fra ende til anden med det samme og andre vil tage den i etaper. Allersidst i bogen på de blå sider er der et meget værdifuldt register, der betyder, at man kan slå op på det emne, der lige her og nu optager læseren.

Tak til Charlotte Weile og hele holdet, der her leverer en bog, der giver indsigt og viden om de svære valg og konsekvenserne heraf, en bog, som jeg kan varmt kan anbefale til alle, der er i berøring med emnet brystkræft og rekonstruktion.

Karen Sundbøll

Tidligere formand for Dansk Brystkræft Organisation

 

 

close
Søg på dette site