Dansk Brystkræft OrganisationForsidenDansk Brystkræft OrganisationKalenderDansk Brystkræft OrganisationDBObladetDansk Brystkræft OrganisationMedlemmerDansk Brystkræft OrganisationStøt DBO - firmamedlemsskabDansk Brystkræft OrganisationKontaktDansk Brystkræft OrganisationNyttige linksDansk Brystkræft OrganisationSøg
Dansk Brystkræft OrganisationDansk Brystkræft Organisation
Genoptræning (og mangel på samme)
Genoptræning (og mangel på samme)

Genoptræning (og mangel på samme)

Har du svært ved at få motioneret, eller er du godt i gang med et nytårsforsæt, hvor det handler om at dyrke motion, så alle eksperter jubler? Uanset hvad kan du sikkert nikke genkendende til nogle af Lis Mønster Knudsens erfaringer med genoptræning efter brystkræft.

Genoptræning eller ej?
At blive genoptrænet efter diverse behandlinger for brystkræft er vigtigt, da kroppen bliver mere eller mindre nedbrudt af operationer og al den gift, den får i form af kemo. Men det kan være svært at komme i gang med genoptræningen, hvis man ikke kan finde energien til det på grund af træthed og bivirkninger.

Efter mine tre operationer blev jeg tilbudt otte gange træning på hold med andre brystkræftpatienter. Fysioterapeuten tog udgangspunkt i hver vores situation og spurgte: ‘Hvad kan du, og hvad har du brug for?’ Det var otte gode træningsgange. Fysioterapeuten tog hensyn, hvis man havde det dårligt en dag. Det var en god oplevelse for mig at være sammen med andre i samme situation. Der blev snakket meget, alle på holdet var åbne, men efter otte gange var det tilbud desværre slut.

En yderligere mulighed var at komme på et ‘Krop & Kræft’-hold. Det er et træningstilbud, som gives til alle former for kræftpatienter (i hvert fald i Aarhus). Der trænes intensivt fire dage om ugen! Jeg har hørt meget godt om det, men holdet var desværre fyldt op, da det var aktuelt for mig.

Hvad gør man så, når man gerne vil genoptrænes? Jeg kontaktede ‘Dansk Folkesundhed’ i Aarhus, hvor jeg som cancerpatient kunne få råd og vejledning samt genoptræning uden betaling et vist antal gange. Jeg var der fire gange. Det var godt, men hårdt. Det var alle typer kræftpatienter, og træningen var derfor meget generel og handlede meget om styrke og udholdenhed. For mig var det FOR hårdt. Jeg havde ikke styrken, udholdenheden eller energien til det. Der blev ikke taget individuelle hensyn, og desuden kunne jeg mærke, at jeg ikke orkede så mange kræftpatienter, som jeg ikke kendte. Alle var søde og åbne, men jeg kunne ikke forholde mig til fx ham, der havde prostatakræft. Ja, man bliver vel lidt selvcentreret! For nogle kræftpatienter er dette tilbud sikkert godt, men det passede ikke til mine behov. Det var noget andet med de andre kvinder med brystkræft, som jeg var til behandling sammen med. Vi havde noget at være fælles om. Jeg fik også behov for at være sammen med raske mennesker.

Før jeg blev syg, trænede jeg i et fitnesscenter to gange om ugen for at holde kroppen i gang. Jeg startede igen i det fitnesscenter, men kunne mærke, at jeg denne gang havde brug for vejledning af en fysioterapeut. Jeg var til almindelig kontrol hos en onkolog, hvor jeg klagede min nød. Jeg følte simpelthen ikke, at jeg kunne komme ovenpå igen, og min krop virkede meget påvirket af diverse behandlinger. Jeg fik først bevilget ti gange fysioterapi fra det offentlige og siden fem ekstra gange. Det var guld værd for mig! Jeg havde nu en fysioterapeut, som udelukkende tog sig af mig. Der blev taget udgangspunkt i mine behov og lagt et træningsprogram, som jeg fulgte to gange ugentligt. Det gav mig ny energi. Desværre røg jeg ind i en dårlig periode både fysisk og psykisk i foråret på grund af mine nervesmerter i fødderne, som jeg har skrevet et indlæg om i dbobladet nr. 43. Jeg stoppede derfor træningen, for jeg havde hverken fysisk eller psykisk overskud til det. Det var i marts 2014. Jeg er desværre ikke kommet i gang igen, og det kan jeg mærke på min krop.

Derfor er mit råd omkring genoptræning:
Træn så meget som du orker! Det hjælper dig både fysisk og psykisk.

close
Søg på dette site