Ladywalk 2020 aflyses – igen

Grundet Covid-19 blev Ladywalk udskudt fra maj til september. Men nu er det blevet helt aflyst.

Ladywalk skriver på sin facebook, at de har måttet sande, at de, med myndighedernes seneste anbefalinger, ikke kan gennemføre arrangementet i 2020.

“Hos Ladywalk ønsker vi at mindske risikoen for spredningen af corona-virussen mest muligt, og derfor følger vi naturligvis myndighedernes tiltag og anbefalinger – Ladywalk 2020 er derfor aflyst,” skriver de i et Facebook-opslag og fortsætter:

“Vi er selvfølgelig utrolig kede af situationen. Samtidig håber vi, at alle vil bakke op om Ladywalk 2021, som vi glæder os til. Vi takker for forståelsen.”

Praktisk fra Ladywalk:
TILBAGEBETALING AF BILLET
Alle tilmeldte deltagere til Ladywalk 2020 vil få deres billetgebyr tilbagebetalt. Ladywalk forventer at kunne gennemføre tilbagebetalingerne inden udgangen af august. De beder dog om tålmodighed og ikke mindst forståelse for en længere ekspeditionstid.

Kontakt venligst info@ladywalk.dk.

 

 

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *