Brystkræftforeningens Nyhedsbrev Oktober 2023 - Dansk
27. okt 2023
Brystkræftforeningens Nyhedsbrev Oktober 2023
Brystkræftforeningens Nyhedsbrev Oktober 2023

Oktober måned er ved at rinde ud og denne efterårsmåned har budt på udfordringer af meget forskellig karakter.

Det vigtigste og samtidig meget sørgelige, der skete midt i måneden, var, at Camilla Sander, Brystkræftforeningens stærke, standhaftige og arbejdsomme næstformand, sov ind på Glostrup Sygehus omgivet af sine nærmeste. Trods en stærk vilje til at leve og gøre alt, hvad der var muligt for at holde sig i live, kunne hendes krop ikke mere. Det er med stor sorg, vi må indse, at hun ikke er her mere. Vi vil savne hende.

Hele oktober har også og i høj grad båret præg af, at Brystkræftforeningen fortsætter med at gøre opmærksom på Danmarks ringe status, når det gælder godkendelse af ny effektiv medicin til danskere med alvorlig kræftsygdom. Baseret på foreningens to kampagner som blev lanceret over sommeren og frem til oktober måned, har foreningens formand Anja Skjoldborg Hansen haft travlt med at give interviews i bl.a. Berlingske Tidende og TV2 Go'aften live, skrive indlæg i Altinget Sundhed samt få sundhedsordførerne fra såvel regering og opposition i tale. Og det er ved at lykkes at få lydhørhed på Christiansborg. Her på falderebet er Liberal Alliances Sundhedsordfører Louise Brown interviewet i Berlingske Tidende.

God læsning!

Nekrolog/mindeord

Nekrolog/mindeord

Camilla Sander sov ind lørdag d. 14. oktober og mandagen efter bragte Brystkræftforeningen en nekrolog, som blev publiceret i Onkologisk Tidsskrift, Medicinske Tidsskrifter og på Patientakademiet.dk

 

Prioritering af lægemidler får mere og mere opmærksomhed

Prioritering af lægemidler får mere og mere opmærksomhed

I den forløbne måned har der været flere artikler i Berlingske Tidende om prioritering af lægemidler i Danmark. Anja Skjoldborg Hansen har bl.a. været interviewet i Berlingske Tidende og har skrevet et debatindlæg i Altinget Sundhed om emnet.

Her i den sidste uge af oktober meldte Liberal Alliances Sundhedsordfører sig ind i debatten i et interview i Berlingske Tidende.

Brystkræftforeningens svar til medicinrådet

Brystkræftforeningens svar til medicinrådet

Foranlediget af Brystkræftforeningens indlæg i Altinget Sundhed, skrev Medicinrådet et svar i samme medie. Se Brystkræftforeningens reaktion på dette via linket.

Behandling i Sverige

Behandling i Sverige

I september bragte Sundhedspolitisk Tidsskrift historien om Lena, som tog til Sverige for at få behandling for metastatisk brystkræft, siden har flere medier fulgt trop.

Undersøgelse vedrørende antihormonbehandling og overvægt

Undersøgelse vedrørende antihormonbehandling og overvægt

Ledende overlæge Signe Borgquist og ph.d.studerende Sixten Harborg fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har netop publiceret en undersøgelse af 13.000 kvinder med brystkræft i JAMA Network.

I undersøgelsen har forskerne set på både tilbagefald og risiko for at dø af brystkræft hos kvinder med overvægt.

Konklusionen er, at der er øget risiko for begge dele, at risikoen vokser med overvægten og at den starter ved et BMI over 25.

Årsmøde og generalforsamling 2024

Årsmøde og generalforsamling 2024
Sangworkshop ved årsmødet 2023

Årsmødet og Generalforsamlingen i 2024 bliver afholdt på det tidligere Comwell i Sorø, som pr. 1.11 får ny ejer. Det er CIC Hospitality, som også driver hoteller i Norge og Sverige. Fra skiftedagen 1.11 hedder hotellet Thon Partner Hotel Sorø.

Vi glæder os til at se så mange som muligt

SÆT KRYDS I Kalenderen - 25 års jubilæum og Nordisk konference 20-22.9 2024

SÆT KRYDS I Kalenderen - 25 års jubilæum og Nordisk konference 20-22.9 2024

D. 20.9.2024 åbner Brystkræftforeningen dørene i Den Sorte Diamant i København for at fejre foreningens 25 års jubilæum. I dagene efter 21 og 22.september 2024 er foreningen vært for Nordic Breast Cancer Congress på Hotel Scandic i Sydhavnen. Vi ser frem til at møde vores nordiske søsterorganisationer og rigtig mange fra Brystkræftforeningen. Sæt kryds i kalenderen allerede nu. Vi annoncerer når man kan starte med at tilmelde sig.

Webinar om patientskadeerstatning

Webinar om patientskadeerstatning

D. 7 november kl. 17-18.30 kan du deltage i et webinar, hvor vores advokat Søren Kroer fortæller, hvilke muligheder der er for at søge og få erstatning, hvis man fx. har bivirkninger og komplikationer i forbindelse med behandling.

Tilmeld dig på hjemmesiden senest d. 6. november og modtag et link til webinaret på mail.

Donationer betyder, vi kan arbejde for sagen

Donationer betyder, vi kan arbejde for sagen

Vi modtager gerne donationer på kr. 200,- eller mere hele året.

Brystkræftforeningen ansøger hvert år om støtte fra bl.a. Kræftens Bekæmpelse. Den støtte, vi får svarer, til den støtte andre kræftforeninger får.

Derudover samler vi midler ind på anden vis til at finansiere vores aktiviteter, der kommer brystkræftramte til gode.

Som non-profit organisation skal Brystkræftforeningen hvert år bl.a. dokumentere, at mindst 100 mennesker hver har doneret mindst 200,- kr. til foreningen, og som bonus kan vi få momsrefusion.

Hvis du vil støtte os, kan du indbetale på flere måder

  • Via formular på hjemmesiden.
  • Donere på vores Facebook profil
  • Betale via Mobile Pay nr. 25207/mrk. støtte.

Mød Brystkræftforeningens kredse i 2023

Hvor finder du din lokale kreds?

Hvor finder du din lokale kreds?

Vil du være en del af en af Brystkræftforeningens lokalkredse? Så kig på kredssiden og find din lokale kreds. Du kan både læse om de enkelte lokalkredse på hjemmesiden og på de enkelte lokalkredses Facebooksider. På den måde kan du blive en del af det sociale fællesskab ved at deltage i aktiviteter og debatter.

 

 

Hvert medlem har en profil på hjemmesiden - log ind med din e-mailadresse

Hvert medlem har en profil på hjemmesiden - log ind med din e-mailadresse

På medlemssiden kan du opdatere dine oplysninger eller melde dig ind. Hvis ikke du allerede har et login kan du indtaste din e-mail og klikke på 'glemt adgangskode', så får du mulighed for at lave en kode.

HUSK at kontrollere at din mailadresse og din adgangskode er stavet korrekt. Hvis man skriver forkert, kan man ikke logge ind!

VI MANGLER STADIG AT FÅ MAILADRESSER PÅ MANGE MEDLEMMER!

DU KAN SENDE DEN TIL Kontakt@brystkraeft.dk

Vil du være medlem af Brystkræftforeningen?

Du kan melde dig ind i Brystkræftforeningen på vores hjemmeside - klik på dette link og du finder en formular, du skal udfylde.

Bemærk: Du betaler medlemsgebyret ved tilmelding enten ved brug af Dankort ELLER ved at sætte kryds i FAKTURA.

VIGTIGT: BRUG FORMULAREN FOR AT BLIVE REGISTRERET OG BRUG IKKE BRYSTKRÆFTFORENINGENS KONTONUMMER !

Brystkræftforeningens nyhedsbrev udkommer én gang om måneden, juli er undtaget.

Brystkræftforeningens nyhedsbrev udkommer én gang om måneden, juli er undtaget.

Nyhedsbrevet udkommer i slutningen af måneden. Deadline for materiale og forslag til næste måneds nyhedsbrev er d. 10. i måneden.

Har du forslag til indhold, så send det meget gerne til kontakt@brystkraeft.dk.

Alle også ikke-medlemmer kan abbonnere på Brystkræftforeningens nyhedsbrev. Får du det ikke allerede, Så kan du TILMELDE dig nyhedsbrevet her.

Nordisk Nyhedsbrev: Nordic Breastcancer #3 er udkommet

Nordisk Nyhedsbrev: Nordic Breastcancer #3 er udkommet
Ellen Harris Utne, Brystkreftforeningen, Norge

Det nordiske nyhedsbrev om brystkræft nr. 3 er udkommet. Læs det via linket og tilmeld dig på selve hjemmesiden, så får du det direkte i din indbakke.

Læs bl.a. historien om den norske brystkræftforenings utrættelige arbejde, ledet af Ellen Harris Utne, for at få godkendt et nyt lægemiddel til kvinder med metastaserende Triple Negativ Brystkræft.

facebook

Redaktion: Randi Krogsgaard, rakr@brystkraeft.dk