Fik du læst? Sundhedsvæsenet skal tale om sex – for kvinders skyld

Til februar 2020 er der et nyt nummer af DBO-bladet på gaden. Men inden da kan du læse – eller genlæse – nogle af artiklerne fra efterårsnummeret 2019 (nr 58).

Har du haft brystkræft, ved du desværre også, at det sjældent stopper med knuden eller kemoterapien. Bivirkninger og senfølger kan påvirke dig langt tid efter, at du er erklæret rask, og det kan gå ud over sexlivet og intimiteten. Det har tre psykologistuderende fra Aalborg Universitet nu skrevet speciale om.

Tekst: Elisabeth Hamerik Schwarz Foto: Pixabay

Senfølger kan sætte en brat stopper for selv det sundeste sexliv. For selv om man er erklæret rask, følger der ofte mange udfordringer med brystkræften, der blandt andet kan påvirke intimlivet. Ifølge Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse fra 2017 oplever godt en fjerdedel af alle kræftpatienter, at sexliv og intimitet påvirkes både under og efter kræftbehandlingen, og 79 procent af dem fortæller, at de ikke har fået den nødvendige hjælp i sundhedsvæsenet.

Da de tre psykologistuderende fra Aalborg Universitet, Katrine Vestergaard Spangsø, Johanne Louise Sørensen og Malene Margrethe Olsen lavede et projekt om seksualitet og kræft, opdagede de, hvor omfattende problemet var – også i et psykologisk perspektiv. Derfor satte de sig for at undersøge, hvilke konsekvenser særligt brystkræft har for seksualiteten og intimiteten hos kvinder, og det er nu blevet til specialet: ”At være et seksuelt væsen i modgang – en kvantitativ udforskning af danske brystkræftramte kvinders oplevelse af intimitet og sex.”

”Den danske forskning på området er meget begrænset. Men i den udenlandske forskning har vi kunnet se, at kvinder har haft pinlige og ubehagelige oplevelser, når de har forsøgt at spørge ind til de seksuelle problemer som følge af brystkræften. Vores udgangspunkt var, at det måtte stå meget bedre til i Danmark, fordi vi jo er et folkefærd, der kan tale om den slags, men desværre tyder det på, at der også her er et tabu,” siger Katrine Vestergaard Spangsø:

”Brystkræft er meget andet end at få fjernet en knude. Udfordringer med seksualitet og intimitet spiller i den grad ind som senfølger, men seksualitet er alligevel ikke noget, som man taler særligt meget om i det danske sundhedsvæsen.”

Springer snakken over
For tidlig overgangsalder, tørhed og manglende lyst er blandt de gener, mange kvinder oplever post brystkræft. Men også overvægt, fornemmelsen af ikke at føle sig som en ”rigtig” kvinde, fordi man mangler et bryst eller håret, sætter også sine spor. Alt sammen kan påvirke seksualiteten og intimiteten med partneren, og hos singler bliver det sværere at finde modet til at date. For selv om mange af generne starter med det fysiske, kan de sætte sig psykisk og gøre det sværere eksempelvis at slappe af seksuelt – hvis sexlivet altså overhovedet kan fungere grundet de fysiske gener.

Gennem Dansk Brystkræft Organisation fandt de specialestuderende otte kvindelige cases, der havde modet til at fortælle om deres erfaringer. På den positive side sagde de med partnere, at intimiteten såsom bare at være tæt på hinanden, havde været det nemmeste. På den negative side fortalte alle, at de ikke havde fået hjælp i sundhedsvæsenet til at håndtere de nye udfordringer i form af et sex- og intimliv, der ikke længere fungerede, som det skulle.

”En ældre kvinde sagde, at hun slet ikke havde følt sig anerkendt som et seksuelt væsen, da hun spurgte til det – det var hun åbenbart for gammel til. Vi må ikke generalisere, for der er også læger og sygeplejersker, der tager den her snak, men gennem vores research kan vi dog se, at sundhedspersonalet faktisk har en tendens til at springe snakken over med visse grupper – eksempelvis minoriteter og ældre. Vi tolker det som en berøringsangst, hvis de ikke lige kan regne ud, om patienten kan håndtere det. Men i virkeligheden har alle kvinder brug for den snak, fordi de efterfølgende kan få store udfordringer, som de ellers ikke ved, hvordan de skal håndtere,” siger Johanne Louise Sørensen.

En totalbegivenhed
I sidste nummer af DBO-bladet (nr. 57) gav forsidekvinde Trine Lundorff et godt råd til sine medkvinder. Som 36-årig oplevede hun en tidlig overgangsalder med tørhed og en totalt manglende sexlyst, men efter at hun have prøvet præparatet Vagifem, et vaginalt lokalmiddel med østrogen, var sexlivet atter blomstret op. I nogle år var præparatet mistænkt for at kunne øge risikoen for genkomst af brystkræft, men et dansk studie fra Odense Universitetshospital i 2015 frikendte Vagifem på baggrund af data fra 12.000 tidligere brystkræftpatienter. Alligevel havde en af kvinderne i de psykologistuderendes speciale fået at vide af en læge, at hun skulle stoppe brugen.

”Der er ikke nok information på området, og oveni at du som brystkræftpatient i forvejen skal sætte dig ind i en masse andre ting, er det svært at overskue, at sexlivet nu også pludselig er svært,” siger Katrine Vestergaard Spangsø:

”Derfor skal sundhedsvæsenet prioritere at tale med patienterne om det. Ellers er der en risiko for, at nogle patienter tror, at de er de eneste med disse problemer, og at de må acceptere status quo. Men kræft er en totalbegivenhed, fordi det rammer alle aspekter af livet fra helbred, til udseende, arbejdsliv, privatliv og seksualliv. Og dermed bliver det endnu vigtigere at kunne opretholde en intimitet med partneren midt i alt kaosset. Så at få gang i sexlivet igen er også en del af rehabiliteringen – det handler ikke kun om at blive rask og skulle tilbage på arbejdet.”

Researchen til specialet har vist, at hospitalerne faktisk har tjeklister, hvor der står sex og intimitet på. Alligevel bliver punktet tilsyneladende ofte sprunget over.

”Vi vil gerne slå et slag for, at kvinder skal opleve den positive effekt af et godt sex- og intimliv efter kræft. Det skal faktisk ikke andet til, end at sundhedspersonalet i deres travle hverdag prioriterer at italesætte det,”siger Katrine Vestergaard Spangsø, og Johanne Louise Sørensen supplerer:

”Det er måske ikke dem, der skal tage den lange snak, men det er jo her, hvor psykologer og sexologer kan være behjælpelige. Vores ønskescenarie ville være, at der var psykologer tilknyttet onkologiske afdelinger og ikke kun palliative. For kvinder, der er kommet sig ovenpå brystkræft, er i en sårbar position seksuelt, og derfor burde vi kunne bryde det her tabu i dagens Danmark.”

 

Har du brug for hjælp?
Oplever du og din partner problemer med sexlivet, er der hjælp at hente hos Kræftens Bekæmpelse igennem kræftrådgivningen. Find din lokale afdeling på cancer.dk, hvor du også kan læse mere om seksualitet – både som single og i et forhold – efter kræft.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *