Fik du læst? Vestlig livsstil giver vores etniske medsøstre brystkræft

Livsstilen er afgørende for, hvorfor vestlige kvinder i så høj grad får brystkræft. Derfor ses der nu også en stigning i brystkræfttilfælde i lande, hvor befolkningen er begyndt at leve mere vestligt. Desværre er overlevelsesraten dog endnu ikke smittet af. Årsagerne skal findes i genetik, kultur og religion.

Tekst: Elisabeth Hamerik Schwarz, redaktør DBO-bladet
Foto: Elisabeth Hamerik Schwarz/Pixabay

Lad os sige det, som det er. Igennem årtier har brystkræft været kendt som den hvide, vestlige kvindes sygdom. For risikoen for at få brystkræft handler langt hen ad vejen om, hvordan vi lever vores liv, og det er kort sagt ikke særligt sundt at leve vestligt.

I dag er vi danske kvinder i gennemsnit 29 år, når vi føder vores første barn, 12,5 år ved første menstruation og 51 år, når vi går i overgangsalderen. Og da den mest udbredte form for brystkræft næres af østrogen, er det en rigtig dårlig kombination – især set i lyset af, at mange af os vejer lidt for meget og drikker for meget alkohol, hvilket ligeledes får risikoen til at stige.

I takt med at vestlige normer vinder indpas andre steder i verden, ses der derfor nu også en direkte forbindelse mellem vestlig levestil og antallet af brystkræfttilfælde. Men desværre er den høje overlevelsesrate endnu ikke smittet af udenfor Vesten.

”Asiater og afrikanere har en anden tumorbiologi end kaukasiere, så de behandlinger, der virker i Danmark, virker ikke nødvendigvis i Uganda eller Kina,” siger Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse og forsker i brystkræft på Rigshospitalet:

”Problemet er, at medicinen er udviklet til kaukasiere, så den kan være mindre effektiv på andre etniske grupper, fordi de har en anden genetik.” 

Hudfarven spiller ind
Fordi man nu blandt andet ser en forskel i tumorbiologi på verdensplan, er man i USA begyndt at se på forbindelsen mellem etnicitet og dødelighed ved kræft. Og her viser tallene fra National Center for Health Statistics2016tydeligt, hvor vigtig ens etniske baggrund er, når man får brystkræft. For selv om der i USA fra 1990-2012 skete et fald i dødeligheden på 35 procent, var der stor forskel, når man zoomede ind på hudfarven.  Mens dødeligheden blandt hvide kvinder faldt med 42 procent i perioden, var dødeligheden blandt sorte kvinder kun faldet med 23 procent.

”Heldigvis arbejder tiden for os, og kræftforskere får hele tiden flere genetiske indblik, der giver mulighed for at skræddersy behandlingerne. Og det er nødvendigt, fordi vi i dag ved, hvor mange forskellige brystkræftformer, der findes, og hvordan de agerer forskelligt alt afhængig af, hvor i verden kvinder er fra,” siger Niels Kroman:
”Samtidig skal vi også indse, at vores livsstil har indflydelse på forekomsten af brystkræft blandt vestlige kvinder. Får du brystkræft i en tidlig alder, er det ofte en mere aggressiv form, mens den adfærdsudløste brystkræft, som er den mest udbredte i Danmark, er mere fredelig og ofte kan forebygges. De hårde facts er nemlig, at hvis danske kvinder eksempelvis fik børn tidligere, ville halvdelen af brystkræfttilfældene forsvinde. Det er også derfor, at der er færre brystkræfttilfælde i lande, hvor kvinder gennemsnitlig får børn tidligere og får flere af dem.”

Den højere dødelighed blandt sorte kvinder i USA skyldes også, at de har to til tre gange højere risiko for at få den aggressive triple negative brystkræft, som fortsat er sværere at kurere, og hvor kemoterapi er den eneste brugbare behandling efter kirurgien – og heller ikke den er altid så effektiv, som man kunne ønske sig. Men også adgangen til sundhedsvæsenet spiller en stor rolle. For selv om der stadig er lidt flere hvide amerikanske kvinder, der får brystkræft end sorte amerikanske kvinder, opdages for mange tilfælde i sidstnævnte gruppe for sent, da sorte kvinder oftere har dårligere adgang til sundhedsvæsenet.

Kræft er tabu i Asien
Blandt asiatiske kvinder er tumorbiologien også anderledes fra kaukasiske kvinder, og de tenderer ligesom sorte kvinder til oftere at få den triple negative brystkræftform. Også her spiller adgangen til sundhedsvæsenet ind. Kultur og religion er ligeledes relevant, for et samspil af alle disse faktorer resulterer i Asien i en langt højere dødelighed end i Vesten.

Miriam Koktvedgaard Zeitzen er medicinsk antropolog og museumsinspektør ved Etnografisk Samling på Nationalmuseet. Zeitzen har arbejdet som antropolog i Malaysia i knap 25 år, og i bogen Breast Cancer Meanings(med medforfatter Cynthia Chou, red.) har hun undersøgt, hvilke kulturelle barrierer, der står i vejen for en effektiv screening og behandling af brystkræft.

”Kræft er yderst tabuiseret i Malaysia og andre steder i Asien, da det ses som en dødsdom. Ser man på malaysiske muslimer, men også på kineserne, går en stor del af dem desuden først til traditionelle healere, og dermed ender de sent – og desværre ofte for sent – hos lægen,” siger Miriam Koktvedgaard Zeitzen:

”Det kan ende i en ond cirkel, fordi sygdommen kan være så fremskreden, når healeren giver op, at kvinden ikke kan overleve. Og det kan forstærke synet på, at man dør, når man kommer i de vestlige lægers hænder.”

Men der er også andre kulturelle aspekter, der gør sig gældende. Eksempelvis kan frygten for arvelighed gøre, at en datter ikke kan blive gift væk, hvis hendes mor har haft brystkræft, og i lande med eksempelvis flerkoneri, kan kvinderne have en frygt for, at deres mænd vælger dem fra, hvis de får fjernet et bryst.

”Ser man igen på Malaysia, er der faktisk ikke ret mange, der får brystkræft, men under halvdelen af dem, der gør, er i live efter fem år. En anden udfordring er, at man mange steder i Asien heller ikke har tradition for screening, og nogle steder er man også stadig bange for, at strålerne kan give kræft. Dermed batter de præventive programmer ikke ret meget,” forklarer MiriamKoktvedgaard Zeitzen.

I den lille østat Singapore ses der nu en direkte forbindelse mellem en nyfunden, vestlig levevis og brystkræft. Landet har knapt fem millioner indbyggere, hvoraf kineserne er den største befolkningsgruppe, efterfulgt af malaysiere og indere, og Singapore er et sammensurium af karrieremennesker og traditionelle kulturer. Derfor spiller tabuiseringen og kulturen forsat ind i en grad, hvor det eksempelvis ses, at nogle kinesere ikke vil lave forretning med folk, der har kræft, fordi de – selv om de er glade for at lave forretninger – er hundeangste for døden.

”De kinesiske kvinder har en højere overlevelsesrate end de muslimske, og den nærmer sig hvide kvinders tal, fordi de i højere grad går til lægen. Men kvinderne er stadig ofte lavest i hierarkiet i mange asiatiske og muslimske familier, og derfor kan de ende med at gå med symptomerne en rum tid. For de singaporeanske kvinder gælder det også, at de kan være bange for at miste deres karriere, hvis de er åbne om at have brystkræft, fordi det stadig er så stort et tabu,” siger MiriamKoktvedgaard Zeitzen:

”Det er denrealitet, som lægerne skal arbejde med. Og oveni er det svært at lave en cancerkampagne, der kan rumme fra stærkt troende, muslimske husmødre til karrierefokuserede kinesiske powerkvinder.”

Tallene i Singapore viser desværre også en anden uhyggelig tendens. For selv om landet har et af verdens bedste sundhedssystemer, dør 400 ud af de 1.850 kvinder, der årligt får brystkræft, af sygdommen. Det svarer til mere end hver femte.

Vi skal tale om etnicitet
Hvis flere kvinder med muslimsk baggrund skal søge læge i tide, kan en del af løsningen være imamerne, vurderer MiriamKoktvedgaard Zeitzen. De skal på banen og overbevise kvinderne om, at de skal søge læge. Her vil det for eksempel handle om at vende nogle kvinders tankegang fra, at det er Allahs vilje, at kvinden skal dø, til at det er Allahs vilje, at hun skal overleve. Men det bliver et langt sejt træk at lave de kulturændringer, det kræver, for at man kan vende den bekymrende udvikling i livsstilssygdomme, som nu er i kraftig stigning i blandt andet Asien og i andre dele af verden, hvor befolkningen har fået en forkærlighed for den vestlige levestil med alkohol, forarbejdede madvarer og sene børnefødsler.

”I Sydøstasien er influencers og skuespillere er begyndt at stå frem og fortælle om deres brystkræftdiagnoser. Dermed er de med til at bryde det største tabu af dem alle: At turde sige højt, at man har kræft. Det er et vigtigt skridt på vejen, for frygten for kræft deler vi med vores asiatiske medsøstre, men forskellen er, at vi ofte oplever at få mere støtte,” siger Zeitzen.

Hvis man ser på dødeligheden for brystkræftpatienter på verdensplan, spiller race- og kulturforskellene dermed en markant rolle. Og i takt med at de vestlige lande bliver mere mangfoldige, mener cheflæge i Kræftens Bekæmpelse, Niels Kroman, at vi i Vesten ikke må ignorere, hvordan det også kan påvirke vores medborgere af anden etnisk herkomst.

”Vi har den samme problemstilling med ældre mennesker som med folk af anden etnisk herkomst end kaukasisk. Brystkræftbehandlingerne er udviklet til sunde og raske, kaukasiske mennesker under 70 år, men over 30 procent af brystkræfttilfældene kommer efter 75 år. Det er også derfor, at immunterapi, som pt ellers er meget populært, kan være farlig. For er du ikke sund i udgangspunktet, eller har du en anden genetik, reagerer kroppen negativt,” siger Niels Kroman:

”Jeg kan derfor kun tolke det at se på forskellen i etnicitet som medmenneskelighed – og det gælder også kvinder i Danmark med anden etnisk herkomst. I dag skelner vi ikke i etnicitet i statistikkerne, men jeg kan godt være bekymret for, at den ville bonne ud blandt ikke-vestlige kvinder, hvis vi gjorde. Derfor bør vi kraftigt overveje, om det ikke er tid til at ændre vores perspektiv og begynde at tale om, at der er forskel på os. For det tror jeg, kan redde liv.”

 

Om brystkræft på verdensplan

  • Brystkræft er efter lungekræft den hyppigste kræftform med næsten 1,7 millioner tilfælde på verdensplan (2012-tal, red.).
  • Risikoen for at få brystkræft stiger, hvis en kvinde flytter fra eksempelvis Afrika til USA.
  • Ser man på statistikkerne fra WHO, taler de også deres tydelige sprog. Mens antallet af kvinder, der får brystkræft bonner ud i de vestlige lande, er det dødeligheden, der bonner ud i de ikke-vestlige lande.
  • Amerikanske og kinesiske forskere mener ligeledes at have påvist et link mellem den kinesiske etbarnspolitik og brystkræft. Dermed kan de aborter, de kinesiske kvinder har fået, være forklaringen på en stigning i brystkræft. Denne tese er dog blevet absolut modbevist af den danske epidemilog Mads Melby på baggrund af hele 1,5 millioner danske kvinders sygejournaler. Aborter er ikke skyld i brystkræft.
  • Det er alkohol til gengæld. Et studie viser nemlig, at 12 procent af alle brystkræfttilfælde kan tilskrives direkte til alkohol.

Kilder: Global Cancer Observatory/WHO, Kræftens Bekæmpelse, US National Library of Medicine, US National Institutes of Health, National Center for Health Statistics m.fl.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *