Dansk Brystkræft OrganisationForsidenDansk Brystkræft OrganisationKalenderDansk Brystkræft OrganisationDBObladetDansk Brystkræft OrganisationMedlemmerDansk Brystkræft OrganisationStøt DBODansk Brystkræft OrganisationKontaktDansk Brystkræft OrganisationNyttige linksDansk Brystkræft OrganisationSøg
Dansk Brystkræft OrganisationDansk Brystkræft Organisation
StøtBliv medlem

Grupper under Dansk Brystkræft Organisation

Dansk Brystkræft Organisation opretter undergrupper, når der er ønsker om at etablere en platform, som kan varetage specifikke interesser og give større mulighed for at blive hørt.

Grupperne får deres egen side, hvor de kan kommunikere direkte til gruppens medlemmer.

På denne side finder du den første undergruppe i DBO, gruppen for metastatisk brystkræft (MBC) der varetager interesserne for brystkræftramte med spredning.

Metastatisk brystkræft

Flere får en brystkræftdiagnose og flere lever længere efter diagnosetidspunktet. Det betyder, at der er en stigning i antallet af kvinder, der udvikler Metastatisk Brystkræft (MBC) – kronisk brystkræft. Det vurderes, at mellem 20 og 30 % af alle brystkræftpatienter over tiden udvikler metastatisk brystkræft.

Der er stigende fokus på MBC i Danmark og i den europæiske organisaiton Europa Donna, som bl.a. tilbyder Advocacy Training til kvinder med MBC

DBO etablerede i 2019 en arbejdsgruppe bestående af 5 kvinder med MBC, som i samarbejde med DBO sættet fokus på Metastatisk brystkræft.

MBC-gruppen er kommet rigtig godt i gang, både med at arrangere seminarer og med en repræsentant i Europa Donna.

Det er MBC-gruppens mål, at kendskabet til MBC skal udbredes, således at ingen nydiagnostiseret med MBC skal føle sig alene og uden støtte. At få en MBC-diagnose er en alvorlig livskrise, og det er afgørende, at DBO også rummer denne medlemsgruppe. Det er planen, at der snarest udarbejdes særligt informationsmateriale og på sigt også afholdes temamøder om MBC i DBOs kredse.

 

Mig & BRYSTKRÆFT MED SPREDNING

Hvordan du end har det i dag, så er det ok. Der er ikke nogen ”rigtige” eller ”forkerte” følelser. Du føler måske, at du er helt alene med din diagnose, men der er mange kvinder verden over lige nu, som netop har fundet ud af, at de har metastatisk brystkræft, og som har de samme følelser som dig. I vil alle finde en måde at leve med denne sygdom på, og I sidste ende vil i føle jer en lille smule stærkere for hver dag.

Dette er et lille udsnit af en guide som Pfizer Oncology har udgivet til dem, der får konstateret Metastatisk Brystkræft - download den som PDF her eller bestille den hos Pfizer her

MBC sløjfen

Den lyserøde sløjfe er kendt for at stå for kampen mod brystkræft, men mange kvinder med metastatisk brystkræft føler ikke at den lyserøde sløjfe omfatter deres situation.

MBC starter i brystet, men spredningen til vitale organer kan gøre sygdommen fatal. For at gøre opmærksom på MBC og vise dens fællesskab med andre kræftformer med spredning designede organisationen METAvivor denne sløjfe, som repræsenterer metastaser.

Grøn repræsenterer forårets triumf over vinteren, liv over død, og symboliserer fornyelse, håb og udødelighed, mens den blågrønne symboliserer heling og spiritualitet.

Det lyserøde fra den lyserøde sløjfe viser, at metastatisk kræft startede i brystet.

Orientering fra MBC-gruppen

MBC seminarer

Der er afholdt to seminarer et i København og et i Skanderborg

Gruppens næste arrangement arrangeret i samarbejde med DBOkreds-Trekantområdet er 3. november - det er et aftenmøde med emnet ” Behandling af metastatisk brystkræft – senest forskning og behandling”

 

 

close
Søg på dette site