Specialestuderende søger kvinder til interview om brystkræft og seksualitet

Har du eller har du haft brystkræft?

Dansk Brystkræft Organisation har fået en henvendelse fra tre psykologistuderende på Aalborg Universitet, der er ved at skrive speciale om, hvordan brystkræftpatienter oplever intimitet og sex i forbindelse med og efter kræftforløbet.

Til specialet søger de cirka 10 kvinder fra Aalborg og omegn, der har lyst til at deltage i et interview.

De skriver følgende:

Interviewet vil vare en times tid og kan foregå på Aalborg Universitetet eller hjemme hos dig, såfremt du bor nord for Århus og omegn. Interviewet vil blive lydoptaget, men lydfilen vil blive opbevaret fortroligt, og du vil fremgå anonym i opgaven. Der er ingen rigtige eller forkerte svar, vi er blot interesseret i at høre om din oplevelse.

Du:
– er kvinde, der har fået diagnosticeret brystkræft for mindst 6 måneder og højst 10 år siden
– er mellem 18 og 80 år gammel
– var seksuel aktiv før kræftdiagnose
– har ingen psykisk diagnose eller anden somatisk sygdom, der er fremtrædende

Er du interesseret, eller har du blot lyst til at høre mere, så er du velkommen til at kontakte os på kspang14@student.aau.dk eller 60 18 49 44

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *