Første møde i ny netværksgruppe gik godt

I samarbejde med DBO har Kræftrådgivningen i Herning/Viborg dannet en netværksgruppe for kvinder, der er berørt af screeningssagen. Det første møde blev afholdt i april, og herunder fortæller de fremmødte, hvad de fik ud af det.

– Det var rigtig dejligt at møde de andre kvinder. Vi kender ikke hinanden, og alligevel har vi så meget til fælles. Den frustration, angst, vrede, afmagt og uforståenhed er ikke rar at stå alene med. Det var så positivt et møde, og jeg håber, at vi blive flere kvinder til de kommende netværksmøder.

– Har de andre det ligesom mig? Hvad er der sket i deres sag? Det var rart at kunne grine og tale om det hele.

– Jeg er nu nået så langt i mit forløb, at mine tanker og spørgsmål vedrørende de andre kvinder i mammografisagen begynder at fylde. Det var rart at lytte, le og være forundret og eftertænksomme sammen. Jeg glæder mig, til at vi skal ses igen og vende nogle flere ting.

Næste netværksmøde finder sted mandag d. 14.maj kl. 16.00 på Kræftrådgivningen i Viborg, Toldboden 1, 2.sal, 8800 Viborg.
Kontakt enten Karin, som er tovholder for gruppen på tlf. 60 77 01 eller Kræftrådgivningen i Herning/Viborg på tlf. 70 20 26 63, hvis du har lyst til at deltage i gruppen.