Dansk forskning afdækker, hvorfor og hvordan brystkræft spreder sig

Danske forskere har fundet ud af, hvor i den oprindelige kræftknude, at cellerne, som ender med at være årsag til metastaser (kræftknuder, der spreder sig), kommer fra. Det skriver Videnskab.dk

– For det første har vi nu et værktøj til at identificere de kvinder, som er i højrisiko for, at deres kræft spreder sig, og for det andet finder vi nogle nye mål til udvikling af behandlinger mod sygdommen, forklarer en af forskerne bag, overlæge og professor Henrik Ditzel fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.

Forskningsresultatet viser, at når kræft spreder sig fra brystvævet til lymfeknuderne, sker det på grund af en mangedobling af store samlinger af DNA (kromosomer) inde i kræftcellerne, og ikke på grund af enkelte DNA-mutationer, hvor få af arvematerialets byggesten er byttet ud med andre. Det vil sige, at kræftsygdommen kan gå fra at være relativt let at behandle med kirurgi (hvor det ‘blot’ drejer sig om en tumor i brystet) til at være meget mere genstridig at behandle (hvor den har spredt sig til lymfeknuderne), når kræftcellerne indeholder flere end blot to af nogle specifikke kromosomer.

– Det var en overraskelse, at såkaldte amplifikationer af arvematerialet (mangedobling af kromosomer) er det, som gør brystkræft aggressiv. Det gør også, at vi meget bedre kan forstå de egenskaber, som kræftceller besidder for at have evnen til at sprede sig, siger Henrik Ditzel.

Læs hele artiklen her.