Hvordan kan vi forebygge senfølger?

Pia Lymfødem fyn5 webDBO-kreds Fyn har afholdt et arrangement under overskriften: ‘Hvordan kan vi forebygge senfølger efter operation og stråler?’, hvor de fik besøg af fysioterapeut Pia Christiansen. Hun begyndte aftenen med at fortælle om de senfølger, som ofte følger efter en operation, det kan fx være smerter omkring arret, muskelspændinger, nedsat bevægelighed, nervesmerter og lymfødem.

Pia Lymfødem fyn2 webHun viste anatomiske eksempler på, hvilke muskler og nerver, der bliver berørt under operationen, og hun fortalte om de gener, der kan opstå, medmindre der hurtigt bliver sat ind med øvelser og træning. Når der efter operationen, gives strålebehandling, påvirker det også strukturerne i og omkring arret og de muskler, der har været berørt. Her er det vigtigt med en hurtig indsats for at mindske stramninger i vævet og de berørte muskler. Undervejs blev der også givet en grundig forklaring på, hvordan og hvorfor lymfødem kan opstå, og hvilke behandlingsmuligheder der findes.

Pia Christiansen viste øvelser til en kvinde med nedsat bevægelighed i skulder, hvor det var tydeligt, at der var behov for øvelser, hvis armen igen skulle blive funktionsdygtig. Der blev også vist andre øvelser, som alle, uanset operationsted, med fordel kunne drage fordel af for at mindske de daglige gener og irritationer i arm og ar.

Aftenens budskab var, at jo hurtigere der bliver sat ind med øvelser og genoptræning, des bedre er det, men samtidig modtog publikum også den gode besked, at selv om generne har stået på i flere år, er der hjælp at hente både hos en fysioterapeut  og ved selv at udføre øvelser.

Læs om næste arrangement i DBO-kreds Fyn ved at klikke her.
Læs mere om genoptræning her.

Tekst: Marie Lykke Rasmussen, DBO-kreds Fyn
Foto: Susanne Geneser, DBO-kreds Fyn