En god grund til at gå tur

GåturEn ny undersøgelse viser, at en daglig gåtur kan mindske risikoen for brystkræft med 14%.

Forskere har undersøgt 73.615 kvinder efter overgangsalderen for brystkræft og motionsniveau.

Blandt de kvinder, der rapporterede gang som deres eneste fysiske aktivitet, havde de, der gik mindst syv timer om ugen, 14% lavere risiko for at udvikle brystkræft sammenlignet med dem, der gik tre eller færre timer om ugen.

– Undersøgelsen er stærk, og den er særlig vigtig, fordi den dokumenterer, at alle kvinder – også overvægtige – får glæde af at gå en time om dagen. Da brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder, har det stor betydning, siger Iben Holten, der er overlæge i Kræftens Bekæmpelse.

Læs hele nyheden hos Kræftens Bekæmpelse her.
Læs også: Motion mindsker risikoen for brystkræft her.