Nyhedsbrev oktober 2021 - Dansk Brystkræft Organisation
12. okt 2021

Velkommen til Dansk Brystkræft Organisations nyhedsbrev oktober 2021

Velkommen til Dansk Brystkræft Organisations nyhedsbrev oktober 2021

Ny formand og ny næstformand i DBO: Anja Skjoldborg Hansen og Camilla Sander

Ny formand og ny næstformand i DBO: Anja Skjoldborg Hansen og Camilla Sander

DBO byder velkommen til Anja (tv) og Camilla (th), som er tiltrådt som henholdsvis formand og næstformand d. 22.10.21. Anja fik konstateret brystkræft i 2019 og afsluttede sit behandlingsforløb sommeren 2020 og Camilla, der fik konstateret sygdommen i 2018, fik samtidig konstateret tilbagefald. Trods det, at de begge er i en 'ny' situation som kræftramte, Camilla med MBC, ønsker de at gøre en forskel for brystkræftramte i Damark og ser frem til samarbejdet med alle de aktive bestyrelses- og kredsmedlemmer i DBO.

Nu bliver det nemt at støtte DBO

Nu bliver det nemt at støtte DBO

DBO vil gerne have flere medlemmer. DBO vil gerne gøre mere for medlemmerne. Mere lighed i behandling over hele landet, adgang til nye behandlinger, flere medlemsaktiviteter. Dette kræver økonomiske og menneskelige ressourcer. Vi arbejder derfor på at gøre det nemmere at støtte DBO økonomisk,via donationer, testamenterede midler, udvidede muligheder for medlemsskab mm.

 

DBO har fået en MBC-gruppe

DBO har fået en MBC-gruppe

Har du fået tilbagefald af brystkræft og søger du ligesindede samt information om MBC (metastatisk brystkræft/tilbagefald), så hold øje med MBC-gruppens side på brystkraeft.dk.

På grund af det store behov for nærhed, viden og støtte, der er blandt vores medlemmer med tilbagefald, har vi etableret MBC-gruppen, som varetager interesserne for medlemmer med MBC. Gruppen ligestilles med vores 9 kredse med en selvstændig side på brystkraeft.dk og en styregruppe, der sørger for arrangementer, publikationer mm.

D. 3 november 2021 inviterer gruppen i samarbejde med DBOkreds-Trekantområdet til foredrag i Vejle om den nyeste forskning og behandling af MBC.

YOGA og psykoterapi med støtte fra DBO

YOGA og psykoterapi med støtte fra DBO

DBO satte et spændende tiltag i gang i eftersommeren, da første hold medlemmer deltog i Tina Teglgaards workshopforløb med YOGA og gruppesamtaler. Lokalkredsene vil møde Tina ved sidst i oktober. Håbet er, at medlemmer i hele landet kan få glæde af Tinas tilgang til det fysiske og psykiske velvære hos brystkræftramte.

YOGA workshops og retreats bliver annonceret i kalenderen og på Facebook.

Hvor finder du din lokale DBOkreds?

Hvor finder du din lokale DBOkreds?

Vil du være en del af en af DBO's 9 kredse? Så kig på kredssiden og find din lokale kreds. Du kan både læse om de enkelte kredse på hjemmesiden og på de enkelte kredses Facebooksider. På den måde kan du blive en del af det sociale fællesskab ved at deltage i aktiviteter og debatter.

 

 

Dansk Brystkræft Organisation har mange arrangementer året rundt. Hver af de 9 lokalkredse byder på flere arrangementer om året og landsorganisationen arrangerer seminarer inden for specifikke emner forår og efterår. Dertil kommer årsmødet i marts måned.

Nu har hvert medlem en profil på hjemmesiden

Nu har hvert medlem en profil på hjemmesiden

På medlemssiden kan du opdatere dine oplysninger eller melde dig ind. Hvis ikke du allerede har et login kan du indtaste din e-mail og klikke på 'glemt adgangskode', så får du mulighed for at lave en kode.

 

Nyhedsbrevet udkommer én gang om måneden, juli er undtaget.

Nyhedsbrevet udkommer én gang om måneden, juli er undtaget.

Deadline for materiale til næste måneds nyhedsbrev er d. 25. i måneden.

Har du forslag til indhold så send det meget gerne til dbo@brystkraeft.dk.

 

facebook

Redaktion: Randi Krogsgaard