DBO Nyhedsbrev Maj 2021 - Dansk Brystkræft Organisation
03. maj 2021

Leder

Leder

Kære medlemmer

I denne uge gik vi i luften med vores nye hjemmeside - og dermed også vores nye nyhedsbrev.

Personer i og omkring DBO har ydet en kæmpe indsats, for at kunne relancere hjemmesiden på indbydende facon med masser af information, hvilket jeg er dybt taknemmelig for.

Tak til alle jer, der har bidraget i dette vigtige arbejde.

Jeg håber, at I, vores medlemmer, har modtaget en mail med loginoplysninger, så I kan se og eventuelt rette jeres egne oplysninger. Hvis ikke - så bedes I sende en mail til: dbo@brystkraeft.dk

På sigt, vil der under jeres egen side komme information, der kun er rettet til DBO-medlemmer. Det vil være hjælpeaftaler, tilbud om aktiviteter m.m. Har I ønsker om tilretninger, ændringer, ideer til kommende artikler med mere, tag endelig fat i os. Vi er her for jer!

Nu skriver vi maj måned, og personligt er jeg rigtig glad for de lyse timer, lidt mere varme, men mest af alt, at vi kan få en mere normaliseret hverdag, da Covid-19 ikke har været let for mange af os.

Nogen er blevet afleveret ved døren på sygehuset, fordi der ikke har været adgang for pårørende. Andre har undret sig over ikke at have fået tilbudt vaccinen, og desværre kan vi se, at en hel del har takket nej til brystkræftscreeninger grundet frygt for Covid-19.

Men nu skal vi se fremad - vi skal se mod de lysere tider. Og forhåbentlig også mod flere arrangementer i DBO.

Den nye bestyrelse i DBO har smøget ærmerne op, og vi glæder os til det fremtidige arbejde, hvor vi vil arbejde for at gøre en forskel for brystkræftramte.

Og det at gøre en forskel, det kan netop du også gøre lige nu, for os.

Vi har lavet en lille læserundersøgelse om DBObladet, som vi håber på, at I vil svare på. Den tager kun 5 minutter og er helt anonym. Du kan finde de forskellige blade nedenfor.

De bedste ønsker for fremtiden,

Henriette Spang Sørensen
Formand, Dansk Brystkræft Organisation

Læserundersøgelse: DBObladet

Læserundersøgelse: DBObladet

Hvad er din holdning til DBObladet? Gør redaktionen klogere ved at bruge fem minutter på DBObladets læserundersøgelse.

 

Se DBO's arrangementer

Se DBO's arrangementer

 

 

 

 

facebook