Dansk Brystkræft OrganisationForsidenDansk Brystkræft OrganisationKalenderDansk Brystkræft OrganisationDBObladetDansk Brystkræft OrganisationMedlemmerDansk Brystkræft OrganisationKontaktDansk Brystkræft OrganisationNyttige linksDansk Brystkræft OrganisationSøg
Dansk Brystkræft OrganisationDansk Brystkræft Organisation

Bivirkninger og senfølger

Sundhedsstyrelsen definerer senfølger som helbredsproblemer, der opstår under primær behandling (bivirkninger af behandlingen) som bliver kroniske, eller som først opstår og manifesterer sig måneder eller år efter behandling er afsluttet.

Eftersom andelen af mennesker med kræft, som overlever en kræftsygdom, er steget, lever mange med senfølger af selve kræftsygdommen eller fra selve kræftbehandlingen.

Senfølgerne omfatter et bredt spektrum af fysiske, psykiske eller sociale forandringer, som kan være en følge af kræftsygdommen, af behandlingen eller en kombination.

Dansk Brystkræft Organisation har gennem de sidste mange år haft fokus på problemstillingen vedrørende bivirkninger og senfølger, idet de forandringer dette medfører kan være meget generende eller direkte invaliderende i dagligdagen. Vi holder os derfor orienteret om emnet og behandler det også i vores egne medier. Derudover afholder vi seminarer om senfølger med stor tilslutning, hvor deltagerne ikke mindst møder andre, som har tilsvarende problemer som de selv og hvor eksperter på området deler deres viden og står til rådighed for spørgsmål.

close
Søg på dette site