Indlæser Begivenheder

AFLYST – Bryster hele livet v/ Jonna Yde

23. april kl. 19:00 til 21:00

Vi forsøger at flytte arrangementet til oktober 2020. Der er ikke fastsat dato endnu.

Radiograf Jonna Yde og forfatter til bogen ’Bryster hele livet’ vil fortælle om hvordan mammografi udføres, og de tekniske aspekter ved en mammografi, og hvad forskellen er på screeningsmammografi og klinisk mammografi. Tæt brystvæv er et vigtigt fænomen at være opmærksom på, og Jonna Yde fortæller om hvad dette betyder for den enkelte kvinde, og hvor i verden man er opmærksom på tæt brystvæv.

Der gives en gennemgang af de forskellige undersøgelsestilbud, der er for brystdiagnostik, samt en gennemgang af nye muligheder indenfor bryst diagnostik. Jonna Yde giver en guide til selvundersøgelse, hvad man skal være opmærksom på, både se og mærke på brysterne. Der gives en oversigt over de hyppigste godartede sygdomme i brysterne og de hyppigste ondartede sygdomme. Til slut en kort gennemgang af livsstilsfaktorer, som forskningen viser har betydning for brystkræft.

Jonna Yde er uddannet som radiograf og Sundheds Informatiker. Hun har arbejdet mange år som radiograf og har flere års erfaring med brystundersøgelser, både i forsknings regi og i sammenhæng med brystkræftscreeninger samt klinisk mammografi.

Gennem de sidste år er der udkommet megen forskning og ny viden om faktorer, der har betydning for bryst sundhed. Dette gælder særligt for en sund livsstil og kost. Det er en erfaring Jonna Yde blandt andet har fået ved at deltage på flere faglige kongresser og kurser.

Jonna Yde har i flere år været Danmarks repræsentant for den europæiske patient organisation Europa Donna og medlem af bestyrelsen for ’Landsforeningen mod brystkræft’.

Der serveres kaffe, te og kage i pausen for kr. 25,-

Tilmelding: Senest torsdag den 16. april til Esther på tlf. 61 78 42 44, evt. sms eller dboaarhus@brystkraeft.dk

Der er gode og gratis parkeringsforhold ved MarselisborgCentret – husk dog registrering af nummerplade

« All Begivenheder

Detaljer

Dato:
23. april
Tidspunkt:
19:00 til 21:00

Arrangør

DBO-kreds Aarhus
Hjemmeside:
www.brystkraeft.dk/dbo-kreds-aarhus

Sted

Marselisborgcentret, bygning 8
P. P. Ørumsgade 11
8000 Aarhus C,
+ Google Maps

Tilføj begivenhed til din kalender