Strålebehandling

I denne klumme fortæller Lis Mønster Knudsen, hvordan hun oplevede at få strålebehandling.

Strålebehandling for brystkræft
Jeg havde fået kemo for mit fjernede bryst og skulle nu have 25 strålebehandlinger for det bevarede bryst. At få strålebehandling påvirkede mig ikke fysisk, bortset fra eventuelle hudproblemer, som jeg kommer ind på lidt længere nede. Det påvirkede mig heller ikke psykisk bortset fra, at jeg skulle til behandling fem dage om ugen i fem uger. Det fyldte meget, da min dag skulle planlægges efter, hvornår jeg skulle til strålebehandling. Det kunne være alt fra klokken 7.30 til klokken 17.30.

Inden strålebehandlingen startede, havde jeg en samtale med en onkolog. Jeg havde besluttet mig for at få det andet bryst fjernet, da det for mig føltes lige meget, om jeg havde ét bryst – eller ingen! Lægen var ved at besvime over, at jeg overhovedet kunne tænke den tanke, og sagde at en brystbevarende operation samt stråler er ligeså godt som fjernelse af hele brystet. Jeg mener dog, at hvis man stadig har det bryst, som der har været cancer i, vil der altid være en større risiko for, at canceren genopstår. Denne risiko er meget mindre, hvis man får hele brystvævet fjernet. Hvis man VIRKELIG vil have sit andet bryst fjernet, skal man være vedholdende og kunne argumentere for det (fx på grund af arvelig brystkræft) , ellers gør de det ikke. Det endte med, at onkologen fik sin vilje. Jeg fik ikke det andet bryst fjernet.

Først blev jeg undervist i, hvordan jeg skulle trække vejret og holde det, mens de strålede. Jeg havde fået bittesmå tatoveringer på brystet, så de nøjagtig vidste, hvor de skulle stråle. Jeg synes, at disse forberedelser var meget betryggende. Det var faktisk en positiv oplevelse. Ind og ligge på båren i 15 minutter og så ud igen. Jeg mærkede ikke, at jeg blev strålet. Sygeplejerskerne var meget søde, og informerede hele tiden og spurgte til mit helbred.

Efter nogle få strålebehandlinger fik jeg hudproblemer. Huden blev nærmest brændt af på grund af strålingen. Jeg var heldig, for jeg blev kun rød på det strålede område – ellers intet. Jeg ved dog fra andre brystkræftpatienter, at nogle får kraftige hudproblemer. Det kan svie og brænde, og der kan komme vabler som efter en forbrænding. Hvis man har det så slemt, kan man få en skumbandage fra hospitalet til at sætte på det strålede område. Det hedder Mepilex Lite, og det hjælper. Det vigtigste er dog at pleje sin hud. Den bliver totalt udtørret af strålingen, så den skal smøres, gerne flere gange dagligt med en fed creme. Jeg brugte Locobase Fedtcreme fra apoteket, og den var rigtig god.

Du skal desuden tænke på, at du ikke må få sol på det strålede område i 1 år. Det kan betyde, at du må til at se på dine blusers udskæring, specielt hvis det er sommer. Brug evt. et tørklæde til at dække huden.

Mit råd omkring strålebehandling er: Forsøg at pleje din hud meget omhyggeligt, så slipper du hurtigere af med generne.