BrystkræftforeningenForsideBrystkræftforeningenPressekontakt og nyhedsarkivBrystkræftforeningenKalenderBrystkræftforeningenWebshopBrystkræftforeningenMagasinet BrystkræftBrystkræftforeningenMedlemmerBrystkræftforeningenStøt osBrystkræftforeningenKontaktBrystkræftforeningenNyttige linksBrystkræftforeningenSøg
BrystkræftforeningenBrystkræftforeningen
StøtBliv medlem
Den første kontrol
Den første kontrol

Den første kontrol

Her kan du læse Lis Mønster Knudsens populære klumme om brystkræft. Hun gik på efterløn som 60-årig efter en lang karriere som sygeplejerske. Lis skriver ud fra sine personlige erfaringer som brystkræftpatient. Denne gang handler klummen om den første kontrol.

Første kontrol efter behandling
Den første kontrol efter brystkræftdiagnosen er 1½ år efter operationen. Dernæst hvert halve år og senere hvert år. Den første kontrol består af mammografi samt eventuel scanning. Desuden en samtale med en onkolog om, hvordan man har det samt en objektiv undersøgelse, hvor lægen mærker både på det bevarede bryst og det fjernede samt lymfekirtler på halsen og i armhulerne. De næste kontroller (i første omgang hvert halve år) består blot af samtale og objektiv undersøgelse. Kun hvis lægen får mistanke om noget, bliver der lavet mammografi og scanning.

For mit vedkommende er der gået 1½ år siden mine operationer. Jeg har derfor været hos onkolog og er blevet undersøgt. Alt virkede normalt. Jeg var ikke nervøs for at komme til samtale med lægen. Det skyldtes måske, at jeg kom i en anden anledning, hvor de så valgte at lave kontrollen samtidig. Det vil sige, at jeg ikke var forberedt på kontrollen, og jeg havde ikke gået og tænkt på det forinden.

Da det var min første kontrol, skulle jeg også have en mammografi et par uger senere, og det var jeg påvirket af. Det vil ALTID ligge i baghovedet: Er der opstået cancer igen? Det kan INTET og INGEN fjerne fra mig. Det vil følge mig resten af livet! Først syntes jeg ikke, at jeg var særlig nervøs for mammografien. Lægen på onkologisk afdeling havde jo sagt, at alt virkede normalt. Men der var ingen, hverken mig selv eller lægen, der kunne mærke kræftsvulsten i første omgang. Den blev netop opdaget ved en mammografi. Efterhånden som tiden nærmede sig for mammografien, kunne jeg mærke, at jeg var meget påvirket, både fysisk og psykisk. Jeg havde svært ved at falde i søvn. Jeg tænkte dårlige tanker og havde underlige drømme. Jeg håbede selvfølgelig, at mammografien ville vise, at der ikke var cancer. Hvis der ville være cancer igen, ville det være hårdt for mig. Tanken om eventuelt at skulle igennem det hele igen, skræmte mig.

Fysisk havde jeg det, som om jeg både havde influenza og dårlig mave. Jeg havde svært ved at koncentrere mig om noget, og mine tanker var andre steder. Jeg hvilede mig i dagtimerne, men ikke for længe, for så kunne jeg slet ikke falde i søvn om aftenen. Jeg lyttede til musik , som jeg godt kan lide, og det hjalp med at overskygge mine dårlige tanker. Jeg prøvede på at tænke på noget andet, men det var svært. Jeg brugte mit klummeskriveri som en afledningsmanøvre. Og så kom dagen, hvor jeg var til mammografi og scanning af brysterne …

HURRA!
Røntgenlægen kunne med det samme sige, at alt så fint ud. Ingen tegn på ny cancer. Min mand og jeg græd af glæde, da jeg kom hjem. Nu kunne jeg slappe af, og jeg tog på en velfortjent ferie sammen med min mand uden at bekymre mig.

Mit råd til dig, der er nervøs op til en kontrol: Prøv at finde på noget, der kan aflede dig fra dine dårlige tanker og bekymringer. Det kan være samvær med familie og venner, motion, en hobby du har glæde af, noget du interesserer dig for. Husk også altid at mærke på og lytte til din krop. Du er som regel den første, der kan mærke, hvis der er noget galt.

close
Søg på dette site