Om at være topløs

Denne klumme af Lis Mønster Knudsen handler om, hvor svært det kan være at vænne sig til et nyt kropsbillede.

Engang gik jeg topløs
Tilbage i 1970’erne gik jeg topløs på stranden som noget af det mest naturlige i verden. Det var vi jo mange, der gjorde dengang. Jeg var 25–30 år og tilfreds med min slanke krop og mine bryster. Det har siden ændret sig. Jeg har igennem de sidste 40 år accepteret de ændringer, der naturligt sker med en kvindekrop.

Alting bliver lidt slappere, og maven bliver måske lidt større. Men at blive opereret for brystkræft på begge sider har påvirket min selvtillid meget.

Det er nok meget forskelligt, hvordan vi reagerer, men jeg tror, at det for mange betyder meget rent psykisk at mangle et bryst eller få et misdannet bryst efter operation for brystkræft. Det betyder nok mere for unge kvinder end for ældre. Det er helt naturligt. Alligevel betyder det også noget for mig i min modne alder.

For 2½ år siden blev jeg opereret tre gange for dobbeltsidig brystkræft. På det tidspunkt betød mit udseende ikke så meget. Jeg var blot glad for at slippe af med kræft. Tiden gik. Jeg var færdig med diverse behandlinger, og de sidste bivirkninger var til at leve med. Men så begyndte jeg at blive opmærksom på min krop. De aldersbetingede forandringer var der jo stadig, men min overkrop så i mine øjne ikke så godt ud.

På den side, hvor jeg havde fået fjernet brystet, var der et grimt ar med rynker og ‘æseløre’. På den anden side, hvor jeg havde fået lavet en brystbevarende operation, sad brystvorten under brystet i stedet for midt på brystet. Min mand syntes, at brystet så ‘ked ud af det’. Jeg havde efter 40 års ægteskab fået svært ved at vise mig for ham, fordi jeg syntes, at jeg så grim ud. Min mand er meget forstående og sagde, at det ikke betød noget, for det vigtigste var jo, at jeg var blevet helbredt for kræft. Men det betød noget for mig! En sidegevinst var der dog. Jeg fik nye bluser! Jeg har nemlig altid gået i rimelig udringede bluser, men det var slut nu, og jeg skal hele tiden tænke på udskæringen på bluserne.

Jeg har igennem mit genoptræningsforløb set mange opererede bryster. Vi var meget åbne over for hinanden og viste vores bryster (eller mangel på samme). De fleste havde heldigvis pæne operationsar, men vi var nogle få, som var knap så heldige. Hvordan tackler man så sit nye udseende?

Det er svært at svare på. Jeg vil gerne have lavet en rekonstruktion af det fjernede bryst samt korrektion af det bevarede bryst. Jeg står derfor på venteliste hos plastickirurgerne. Jeg har stadig svært ved at vise mig for min mand og synes, at mine bryster ser grimme ud, men tiden gør heldigvis meget. Jeg har efterhånden lært at leve med mit ændrede udseende.

Men jeg kommer aldrig til at gå topløs igen.