BrystkræftforeningenForsideBrystkræftforeningenPressekontakt og nyhedsarkivBrystkræftforeningenKalenderBrystkræftforeningenWebshopBrystkræftforeningenMagasinet BrystkræftBrystkræftforeningenMedlemmerBrystkræftforeningenStøt osBrystkræftforeningenKontaktBrystkræftforeningenNyttige linksBrystkræftforeningenSøg
BrystkræftforeningenBrystkræftforeningen
StøtBliv medlem
Kemo
Kemo

Kemo

Her kan du læse Lis Mønster Knudsens populære klumme om brystkræft. Hun gik på efterløn som 60-årig efter en lang karriere som sygeplejerske. Lis skriver ud fra sine personlige erfaringer som brystkræftpatient. Denne gang skriver Lis om, hvordan hun oplevede at få kemo.

At være i behandling med kemo
Når du er kommet over operationen for din brystkræft, skal du sikkert have kemo og/eller stråler. Det fylder også meget. I første omgang på det psykiske plan.

Jeg skulle have 6 x kemo med tre ugers mellemrum. Jeg var ikke nervøs, mere spændt på hvordan det ville påvirke mig. Medicinen bliver givet intravenøst (gennem en blodåre). Sygeplejersken lægger kanylen og sætter behandlingen i gang. Det tager en times tid, og bagefter skal man være til observation i tilfælde af bivirkninger. Sygeplejersken sidder en del af tiden hos én og snakker om situationen. Det er meget betryggende.

Vi sad fire kvinder med samme diagnose på samme stue. Vi havde meget at tale med hinanden om. Vi var i forskellige stadier af forløbet, så vi kunne hver især bidrage med noget. Vi lærte hinanden at kende, for vi kom jo samtidig hver tredje uge. Der var ingen, der græd eller var helt ulykkelig. Vi var lidt trykkede af hver vores bivirkninger, men humøret var højt. Vi kunne le sammen ad vores forskellige parykker, efterhånden som vi tabte håret , og vi kunne også tale alvorligt sammen. Det var en rigtig god oplevelse.

Bivirkninger
I forbindelse med mine tre første kemobehandlinger var mine eneste bivirkninger træthed og mundtørhed. Trætheden klarede jeg ved at hvile mig i dagtiden. Mundtørheden var værre. Sygeplejersken fortalte, at frossen frugt var godt. Jeg frøs blandt andet små stykker ananas, som jeg suttede i mig. Det hjalp. De sidste tre kemobehandlinger påvirkede mig meget. Jeg fik et præparat, der hedder Taxoterre, som er meget kraftigt.

Jeg skulle give mig selv en indsprøjtning i låret dagen efter kemobehandling. Præparatet hedder Neulasta og øger immunforsvaret i forbindelse med Taxoterre-behandling. Hvad gør en gammel sygeplejerske? Jeg måtte tælle til 3 flere gange, før jeg fik nålen hugget i. Hvis man ikke selv kan tage insprøjtningen, kan man bede om hjælp fra familie eller venner. Jeg havde min mand i baghånden. Det var en meget lille nål, så jeg mærkede intet. Det er også muligt at tage på hospitalet og få injektionen der. Jeg fik også Hydrocortison (et binyrebarkhormon) i forbindelse med Taxoterre for at mindske bivirkningerne. Hydrocortison speedede mig op, så jeg havde svært ved at sove. Det er en normal reaktion.

Desværre kom der også andre bivirkninger til, hvilket også er normalt. Jeg blev ekstremt tør i mund, svælg, næse og øjne. Mund og svælg blev afhjulpet med frosne frugter. Næsen og øjnene blev afhjulpet med saltvandsdråber. Så var der trætheden. Den var voldsom. Jeg kunne heldigvis bare hvile mig, når jeg havde behov.

Kemohjerne
I løbet af tiden med kemobehandling kom der også en anden bivirkning til. Jeg fik besvær med at koncentrere mig og huske. Man kalder det ‘kemohjerne’. Det er meget ubehageligt! Pludselig kunne jeg ikke koncentrere mig om at læse en bog, og jeg kunne ikke huske, hvad jeg havde læst i går. Jeg skulle skrive alle aftaler ned straks, for en halv time senere havde jeg glemt dem. Jeg vidste godt, at der var noget, som jeg skulle huske, men det var væk. Min kemohjerne er aftagende, men jeg har stadig problemer efter et år.
En kræftlæge fortalte mig, at han havde oplevet patienter, som troede, at de havde fået Alzheimers, så slemt var deres kemohjerne.

Min oplevelse af tiden med kemobehandling har været positiv. Jeg følte, at jeg var i gode hænder. Jeg mødte meget søde og nærværende sygeplejersker og havde et godt samvær med andre mammacancer patienter. Fysisk havde jeg det ikke så godt pga. bivirkningerne, men min mand var fantastisk til at hjælpe. Har du ikke en partner, så bed din familie eller venner om hjælp, for man orker næsten ikke noget pga. trætheden. Psykisk havde jeg det faktisk OK, for jeg havde accepteret min situation.

Et godt råd til andre er, at man skal acceptere situationen og få det bedst mulige ud af det. Man har det stadig dårligt psykisk, men man kan få meget ud af at tale med ligesindede og professionelt personale.

Et andet godt råd: Hvis du har problemer med at slappe af, når du hviler dig, eller når du skal i seng pga. dårlige tanker, så lyt til musik.

Lige siden jeg startede kemobehandling, har jeg haft musik i ørerne, hver gang jeg hviler mig. Jeg koncentrerer mig om at lytte til musikken, lukker alle andre tanker ude, og falder i søvn uden dårlige drømme. Jeg har brugt let klassisk musik og New Age musik, men det er jo op til den enkelte, hvad man kan lide.

close
Søg på dette site