Dansk Brystkræft OrganisationForsidenDansk Brystkræft OrganisationKalenderDansk Brystkræft OrganisationDBObladetDansk Brystkræft OrganisationMedlemmerDansk Brystkræft OrganisationStøt DBODansk Brystkræft OrganisationKontaktDansk Brystkræft OrganisationNyttige linksDansk Brystkræft OrganisationSøg
Dansk Brystkræft OrganisationDansk Brystkræft Organisation
StøtBliv medlem
Antihormoner
Antihormoner

Antihormoner

Læs om hvordan Lis Mønster Knudsen tacklede behandlingen med antihormoner og de efterfølgende bivirkninger.

I behandling med antiøstrogentabletter
Der findes to forskellige former for antiøstrogentabletter: Tamoxifen gives til kvinder FØR overgangsalderen, og Letrozol gives til kvinder EFTER overgangsalderen. Da min brystkræft var østrogenfølsom, og jeg havde været i overgangsalderen, fik jeg Letrozol. Jeg startede samtidig med strålebehandlingen. Jeg var lidt nervøs for, om jeg nu røg tilbage i overgangsalderen. Overgangsalderen skyldes jo, at østrogenniveauet falder, og nu skulle jeg have ‘fjernet’ det sidste østrogen.

De kvinder, som har oplevet klimakteriet, kender symptomerne. Det er dog meget forskelligt, hvordan overgangsalderen påvirker kvinder, men man kan blandt andet opleve hedeture om dagen og/eller om natten, humørsvingninger og tørre slimhinder specielt i de nedre regioner. Jeg havde kun hedeture om natten, men det var også nok. Jeg sov elendigt.

Letrozols bivirkninger er få og milde. De hyppigste er hedeture, tørre slimhinder og smerter i muskler og led. Jeg blev heldigvis ikke særlig påvirket af det. Jeg havde hedeture om natten i starten, men det fortog sig hurtigt. Jeg kan mærke, at jeg er blevet lidt mere stiv i mine led. Mine slimhinder i skeden tørrede ud. Det har to konsekvenser: Hvis du er seksuelt aktiv, er det ikke særlig rart. Når slimhinderne i skeden og urinrøret tørrer ud, har man større risiko for at få blærebetændelse eller urininkontinens. Det ved jeg fra mine 20 år som urinvejskirurgisk sygeplejerske. Jeg fik nogle stikpiller til skeden på hospitalet (Repadina), og de hjalp.

En anden bivirkning af antiøstrogentabletter er, at man har øget risiko for at få knogleskørhed. Derfor anbefaler lægerne, at man får tilskud af kalk i form af Unikalk Forte med D-vitamin, 2 stk. dagligt i hele perioden, mens man får antiøstrogentabletter. Man får også foretaget en knoglescanning for at se tætheden i knoglerne. Jeg skulle ligge på en båre, mens jeg blev scannet. Det var ligesom at få taget et røntgenbillede, det tog blot lidt længere tid. Min scanning var heldigvis fin.

Mit råd, når du kommer i antiøstrogenbehandling, er, at hvis du oplever bivirkninger, så kan du i første omgang prøve at være lidt tålmodig og se, om de hurtigt forsvinder af sig selv. Hvis ikke de forsvinder, så tal med lægen eller sygeplejersken om, hvad du oplever.

close
Søg på dette site