Dansk Brystkræft OrganisationForsidenDansk Brystkræft OrganisationKalenderDansk Brystkræft OrganisationDBObladetDansk Brystkræft OrganisationMedlemmerDansk Brystkræft OrganisationStøt DBODansk Brystkræft OrganisationKontaktDansk Brystkræft OrganisationNyttige linksDansk Brystkræft OrganisationSøg
Dansk Brystkræft OrganisationDansk Brystkræft Organisation
StøtBliv medlem
Henvisning til psykologhjælp:

Henvisning til psykologhjælp:

Bed din læge om en henvisning til behandling hos en psykolog. Henvisningen skal tages i brug inden for en måned efter, at den er blevet udstedt.

Via nedenstående link kan man finde en psykolog i nærheden af, hvor man bor. Af listen fremgår hvilke psykologer, der har overenskomst med sygesikringen og hvilke, der ikke har. Vælger man en psykolog med overenskomst får man et tilskud på 60% af psykologens honorar til 12 konsultationer. Vælger man en, der ikke har overenskomst, skal man selv betale det fulde honorar.

Liste over psykologer i Danmark

Link til Fagligt selskab for psykologer i Palliation og Onkologi

Sådan fungerer det med henvisning til psykologhjælp:

Få en henvisning hos lægen. Henvisningen skal tages i brug inden for en måned efter, at den er blevet udstedt.

Der kan gives tilskud til psykologhjælp i følgende situationer:

  • røveri, volds- og voldtægtsofre
  • trafik- og ulykkesofre
  • pårørende til alvorligt psykisk syge personer
  • personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
  • pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
  • pårørende ved dødsfald
  • personer, der har forsøgt selvmord
  • kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge
  • personer, der inden det fyldte 18. år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb
  • personer, der har en let til moderat depression og på henvisningstidspunktet er fyldt 18 år
  • personer, der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, og på henvisningstidspunktet er fyldt 18 år

Tilskuddet udgør 60 % af psykologens honorar.

Man kan højst få tilskud til 12 konsultationer. Lægen kan vælge - efter anmodning fra psykologen - at genhenvise personer, der har behov for psykologhjælp i forbindelse med depression og angst. På den måde kan man opnå tilskud til psykologhjælp op til 24 konsultationer.

Unge mellem 18 og 21 år (inklusiv det 21. år) kan få gratis psykologbehandling. Der er indgået en aftale, som betyder, at unge, der henvises med angst og depression, kan få gratis behandling frem til 31. december 2021, hvorefter aftalen udløber. Antallet af konsultationer er det samme som for personer over 22 år.

close
Søg på dette site