Dansk Brystkræft OrganisationForsidenDansk Brystkræft OrganisationKalenderDansk Brystkræft OrganisationDBObladetDansk Brystkræft OrganisationMedlemmerDansk Brystkræft OrganisationStøt DBO - firmamedlemsskabDansk Brystkræft OrganisationKontaktDansk Brystkræft OrganisationNyttige linksDansk Brystkræft OrganisationSøg
Dansk Brystkræft OrganisationDansk Brystkræft Organisation
Fravalg af rekonstruktion
Fravalg af rekonstruktion

Fravalg af rekonstruktion

Lis Mønster Knudsen skriver om fravalg af rekonstruktion.

Jeg har fravalgt rekonstruktion
For 3 ½ år siden blev jeg behandlet for dobbeltsidig brystkræft. Brystbevarende operation på den ene side og fjernelse af brystet på den anden side. For 1 ½ år siden skrev jeg en klumme om rekonstruktion af brystet. Dengang var jeg helt indstillet på, at det ville jeg. Jeg syntes, at jeg så grim ud, og protesen generede mig. Men den indstilling har ændret sig.

At jeg ikke har fået en rekonstruktion skyldes, at det ikke er lykkedes mig at stoppe med at ryge. Det var et krav fra plastikkirurgens side. Tiden gik, og jeg vænnede mig efterhånden til mit manglende og vanskabte bryst. Jeg vænnede mig også til min protese. Men jeg tænkte stadig på rekonstruktion, velvidende at det ikke altid går godt, og at det er en større omgang med flere operationer.

At jeg selv ændrede mening og til sidst heller ikke ønskede en rekonstruktion – rygning eller ej – kom efter en snak med en af mine gode venner, som er læge. Han sammenlignede mit manglede bryst med krigsofre, som kommer hjem uden arme og ben. Deres handicap er synligt, men mit ‘handicap’ er ikke synligt, når jeg har min protese på. Det satte mine tanker i gang. Ville jeg virkelig have en rekonstruktion?

For de fleste går det heldigvis godt med at få lavet en rekonstruktion af brystet, men jeg kender til flere tilfælde, hvor det ikke gik så godt, og kvinderne blandt andet fik infektioner og afstødte implantatet. Desuden følte de smerter og ubehag ved påfyldning af expanderen.

Jeg traf derfor en beslutning. Jeg vil ikke have lavet rekonstruktion. Jeg kan leve med de/det bryst, som jeg har.
Rent psykisk faldt jeg til ro. Jeg havde været påvirket af tanken om at skulle igennem flere operationer igen. Hvis man er ung, når man får fjernet et bryst, kan jeg godt forstå, at man vil have lavet en rekonstruktion. Men hvis man er ældre – som jeg er – og bliver negativt påvirket af tanken om at skulle opereres igen, er der for mig at se intet i vejen med at tænke sig rigtig godt om og måske fravælge rekonstruktion.

close
Søg på dette site