Fik du læst? ”Den komplementære behandling bør altid understøtte den konventionelle”

Fra DBO-bladet nr 61.

Onkologisk sygeplejerske på Vejle Sygehus, Jeanett Kertevig, har som den første dansker taget en uddannelse i integreret medicin, der gør hende i stand til at vejlede patienter i alternativ medicin. Men komplementær behandling anses stadig for kontroversielt i det danske sundhedsvæsen, hvorfor hendes rådgivning endnu kun er på forsøgsbasis.

Tekst: Elisabeth Hamerik Schwarz Foto: Charlotte Dahl Ladegaard og Pixabay

Hvad er integreret medicin?
”Det er, når man integrerer den konventionelle behandling med alternativ behandling. Det er udbredt i USA, hvor jeg har taget min uddannelse. På Vejle Sygehus fik ledelsen øjnene op for det, da patient- og pårørenderådet efterspurgte mere rådgivning på området, men den alternative behandling – selv om den ikke nødvendigvis er så alternativ – er stadig kontroversiel i vores sundhedsvæsen, og vi har mødt megen modstand. Derfor er det endnu kun et forsøgsprojekt, hvor patienter udtrækkes til at deltage.”

Hvad skal man med alternativ behandling i sundhedsvæsenet?
”Jeg foretrækker faktisk at kalde det komplementær behandling. Nogle får negative associationer af ordet ’alternativ’ og tror, at det kun handler om krystaller og Vesterhavet. Det har jeg heller ikke noget imod at tale om, hvis patienterne har brug for det, men for mig ligger det alternative i alt det evidensbaserede såsom vitaminer, kost og kropsterapi. Ofte er opfattelsen, at der ikke ligger evidens bag det alternative, men det gør der, og jeg mener også, at den personlige evidens folk får, ved at bruge forskellige naturmidler, er relevant. Mit job er at rådgive patienterne, så de kan kombinere den komplimentære behandling med den konventionelle til gavn for dem.”

Hvorfor er det vigtigt?
”Jeg mener faktisk ikke, at man kun kan klare sig med konventionel behandling. Den bedste måde at bremse og fjerne kræft på er den konventionelle, men for at komme bedst igennem den hårde behandling, skal vi bruge den komplimentære behandling, fordi den kan understøtte den konventionelle. Alt, der sætter sig fysisk, sætter sig også psykisk og omvendt, så begge dele skal behandles.”

Er det ikke patienternes egen opgave at finde ud af, hvilken naturmedicin de skal tage?
”Hvis du kommer til din læge og spørger om, hvordan du styrker dit immunforsvar under kemoterapi, og lægen bare svarer, at du skal leve, som du plejer, vil mange af os tage sagen i egen hånd og gå i helsekostforretningen. For vi ved jo, at der er ting, man kan gøre for styrke kroppen – eksempelvis spiller kosten en stor rolle, ligesom visse kosttilskud beviseligt kan tage kvalme. Men den komplementære behandling kan nogle gange modarbejde den konventionelle – for eksempel spiller Johannesurt, som man tager for depression, dårligt sammen med kemo. Mit job er derfor at guide patienterne til, hvad de kan gøre for at afhjælpe generne.”

Hvorfor skal du som sygeplejerske uddanne dig og rådgive i det her – hvorfor ikke bare ansætte en alternativ behandler?
”Faktisk kan man kun komme ind på uddannelsen på University of Arizona, hvis man udover sygeplejerske også har en overbygning i sygepleje. Styrken ved det er, at jeg dermed har et ben i hver lejr, fordi jeg arbejder med det alternative, men også er sygeplejerske på onkologisk afdeling. Jeg kan være brobyggeren, hvilket er nødvendigt, fordi der som sagt stadig er en del skepsis. Flere og flere læger bliver heldigvis åbne for den komplementære behandling, men jeg drømmer om, at den bliver inkorporeret i sygehusvæsenet, så hvert et sygehus har et komplementært center som i USA, hvor patienter ved siden af deres konventionelle behandling kan komme ind til sådan en som mig og få ordentlig rådgivning. Kræft er en rejse med faser, kriser og op- og nedture, og jeg synes, at vi i Danmark er meget fokuseret på at behandle symptomer fremfor årsagen. Fremfor at give blodtryksdæmpende medicin, kan noget så alternativt som kost og motion være ligeså effektivt, og fremfor at udskrive sovepiller, skal man måske se på, hvorfor patienten sover dårligt. Vi kan ikke alle være eksperter i det alternative, men fremfor helt at afvise det, synes jeg, at vi skal være åbne – for patienterne kommer stærkere ud af kemoterapien, hvis de har suppleret med den rette komplementære behandling.”

Hvad gør du, hvis en patient kun vil have alternativ behandling?
”Jeg vil altid anbefale det alternative i forbindelse med den konventionelle behandling – det kan ikke stå alene efter min mening. Tingene hænger sammen. For der er ikke evidens for, at cannabis kan kurere kræft – men det kan hjælpe mod smerter. Jeg kan jo ikke tvinge folk til at tage den konventionelle behandling, men jeg håber, at jeg kan overbevise dem om, at den komplementære kan få dem nemmere igennem det.”

 

Hvad med evidensen?
”Der er altid en form for evidens bag det, jeg rådgiver om. Men udover den, som studier viser, er der jo også den, som er inde i dig selv. Hvis du ved, at et naturpræparat får dig til at sove bedre, eller at du får ondt i maven af visse fødevarer, er det så ikke evidens? Der er nogen, der vil sige, at det bare er placebo, men hvad så, hvis det er? Er det ikke lige meget, hvis du får det bedre af det? Når du bliver kræftpatient, mister du kontrollen, men du kan genvinde en del af den igennem den komplementære behandling – eksempelvis ved at spise sundere, motionere, spise kosttilskud eller få kropsterapi. Og man skal virkelig ikke underkende, hvor vigtigt det kan være for at komme godt ud på den anden side af et kræftforløb, samt hvor vigtigt det er, at patienter føler, at man lytter til dem og kan give dem kvalificeret rådgivning. Det er jeg meget glad for at kunne hjælpe med. Også selv om det i sundhedsvæsenets øjne stadig er alternativt.”

 

Hvad er komplementær behandling?

  • Komplementær alternativ behandling (KAB) – også ofte blot kaldet alternativ behandling – er en fællesbetegnelse for behandlingsformer, som ikke udøves af autoriserede behandlere og ikke er en del af det offentlige sundhedsvæsens standardtilbud
  • Under alternativ behandling hører alt fra lysterapi til krystalhealing, men det kan også være den mere klassiske såsom kosttilskud, motion, kost og kropsterapi som akupunktur eller zoneterapi.
  • Hvad der virker for den ene, virker ikke nødvendigvis for den anden, men som rådgiver i integreret medicin, bruger man viden og erfaring til at guide patienterne, så de får det bedst mulige forløb.

 

 

 

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *