Brystkræftpatienter får ikke energien tilbage

Er du erklæret rask, men har trætheden ikke forladt dig? Så er der en god grund til det.

Ny forskning viser nemlig nu, at kvinder med brystkræft ikke vender tilbage til deres tidligere energiniveau – heller ikke mange år efter endt behandling.

Dermed er trætheden et vilkår, som patienter bør rådgivet om, mener forskere ifølge Propatienter.dk

Tidligere studier har vist, at kvinder bliver udtalt trætte i perioden omkring behandling og rehabilitering, men det er nyt, at trætheden ikke går væk.

Forskningen er publiceret i Journal of Patient-Reported Outcomes  

Læs hele artiklen på Propatienter

Kræftens Bekæmpelse: Årsager til træthed

Selve kræftsygdommen

  • Selve kræftsygdommen kan øge stofskiftet og dermed kroppens energiforbrug. Hvis man ikke får dækket energibehovet gennem sin kost, bliver man træt
  • Kroppens celler -– også kræftcellerne -– producerer nogle signalstoffer, der kaldes cytokiner. Når man har kræft, producerer kroppen flere cytokiner end normalt. Cytokiner kan have forskellige virkninger på kroppen, f.eks. kan de give feber, som igen giver træthed
  • Blodmangel (anæmi) kan opstå som følge af sygdommen

Kræftbehandlingen

  • Behandling med operation, kemoterapi eller strålebehandling
  • Medicin, f.eks. antidepressiv, sovemedicin, beroligende og smertestillende medicin (f.eks. morfin) eller antihistamin

Kost, søvn, aktivitet

  • Inaktivitet, for lidt motion og for lidt frisk luft
  • Mangel på søvn og hvile eller dårligt søvnmønster
  • Utilstrækkelig kost og væskeindtag, fordi man måske også har kvalme, nedsat appetit, diarré, forstoppelse eller andet

Symptomer fra sygdommen eller behandlingen

  • Blodmangel (anæmi), åndenød, infektioner eller smerter
  • Utilstrækkelig behandling af andre symptomer, da det tærer på ens almene kræfter og forværrer trætheden
  • Vægttab og tab af muskelkraft

Psykologiske følger af kræftsygdommen

  • Følelsesmæssig stress og bekymringer
  • Angst og depression. Vær opmærksom på, om du eventuelt har en behandlingskrævende depression

Kilde: Kræftens Bekæmpelse – læs mere HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *