Danske forskere finder nyt brystkræftgen

Vi kender allerede til BRCA og andre arvelige gener, der kan føre til forskellige former for kræft. Men nu har et forskerhold fra Københavns Universitet, BRIC og Rigshospitalet tilføjet ny vigtig viden til vores forståelse af arvelige anlæg og de biologiske mekanismer, der kan føre til brystkræft.

For første gang er det nemlig påvist, at variationer i RBBP8-genet kan føre til udvikling af brystkræft hos helt unge kvinder.

– Vi har studeret den biologiske betydning af varianter i RBBP8-genet hos en gruppe af unge kvinder med brystkræft. Det er en patientgruppe, hvor vi antager, at genetiske faktorer spiller en rolle. Vi har nu vist, at RBBP8 normalt beskytter cellerne mod skader på genomet, og at reduceret RBBP8-funktion omvendt kan føre til kræft, siger forskningsleder Claus Storgaard Sørensen, BRIC, Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Rent praktisk har forskerne screenet 129 unge, danske patienter, der har fået brystkræft, da de var under 35 år, og herefter har de lavet en omfattende gensekventering af en større gruppe på 1.092 patienter med brystkræft eller andre kræftformer, som ikke havde mutationer i BRCA1 eller BRCA2-generne.
Mutationer i genet RBBP8 kan være med til at forklare, hvorfor helt unge kvinder udvikler brystkræft. RBBP8 kan nemlig spille en afgørende rolle i beskyttelsen og reguleringen af menneskekroppens DNA.
Læs hele nyheden her
Har du TV2 Play? Så kan du se et indslag om emnet med DBO’s formand
21.30-nyhederne den 14/05/20 – 16:09 minutter inde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *