ÅRSMØDE 2020 AFLYST


Dansk Brystkræft Organisation aflyser årsmøde 2020, der skulle finde sted fra d. 14-15. marts – samtidig udsættes den årlige generalforsamling!

DBO’s bestyrelse har vurderet for og imod afholdelse af årsmødet og er kommet frem til at aflyse årsmødet 2020.

Mødet aflyses, fordi DBO er en patientorganisation med medlemmer, der for manges vedkommende kan være sårbare (immunforsvaret er lavt). Derudover er vi mange i den aldersgruppe og har familie i den aldersgruppe, som generelt anses for at have en større risiko for alvorlig udvikling af COVID-19, hvis man bliver smittet.

Vi aflyser også, fordi myndighederne opfordrer os til, at vi som arrangør vurderer smitterisikoen ved et møde som vores årsmøde. Og den risiko er tilstede
• uanset om der flere eller færre end 1000 deltagere
• selvom vores deltagere selv har vurderet, om de skal blive hjemme
• fordi andre gæster på hotellet kan være smittebærere
• fordi personalet potentielt kan være smittebærere
• Vi sidder over to dage tæt sammen i konferencelokale, ved festmiddagen og i forbindelse med morgenmadsbuffet

Generalforsamlingen kan, hvis omstændighederne tillader, afholdes i løbet af april måned.

Har du tilmeldt dig årsmødet bedes du bedes sende en mail til kasserer Anna Olsson på mailadresse kasserer@brystkraeft.dk med oplysning om konto nr. for at få indbetalt beløb retur.

Vi håber på forståelse og opbakning til denne beslutning.

Bestyrelsen i Dansk Brystkræft Organisation

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *