Fik du læst? Tilskudsordninger for kræftpatienter skal gøres fleksible

Til februar 2020 er der et nyt nummer af DBO-bladet på gaden. Men inden da kan du læse – eller genlæse – nogle af artiklerne fra efterårsnummeret 2019 (nr 58).

Det kan være en jungle at finde ud af, hvilke hjælpemidler og tilskud, man kan få som brystkræftpatient, og ofte er reglerne både rigide og ulogiske. De bør derfor gøres mere fleksible og tilpasses den enkelte, mener Kræftens Bekæmpelses formand Helen Bernt Andersen og sundhedsordfører i DF, Liselott Blixt. Sidstnævnte har nu rettet henvendelse til sundhedsministeren.

Tekst: Elisabeth Hamerik Schwarz Foto: PR

Du kan få 3745 kroner i tilskud til en paryk (2019-tal, red.), og 1414 kroner inklusive moms, hvis du er mere til et tørklæde. Du kan få tilskud til to proteser, og så kan du efterfølgende få én protese hvert år eller to hvert andet år. Mens det er muligt at få tilskud til vipper i nogle kommuner, fordi de er registreret som et hjælpemiddel, har Ankestyrelsen principielt afvist en klage om tilskud til tatoverede øjenbryn, og har du brug for specialbh’er eller vil have lavet 3D-brystvorter, er der ingen tilskud at få. Nogle kommuner har leverandøraftaler, hvorfor det bliver dyrere, hvis du vil hellere have parykken eller kompressionsærmet fra en anden leverandør, og i andre kommuner får du bare pengene og bestemmer selv. Og så er der forskel på, om du skal bruge hjælpemidlerne midlertidigt eller permanent.

Liselott Blixt (DF), sundhedsordfører i Dansk Folkeparti. Foto: Sten Brogaard

Det er ikke mærkeligt, hvis du efter at have læst følgende, har tabt pusten. For reglerne for tilskud er indviklede, og det bliver ikke nemmere af, at der endda er forskel fra kommune til kommune. Og dét er urimeligt overfor patienterne, mener Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt (DF).

”Reglerne er ikke fulgt med udviklingen. I dag vælger mange kvinder tørklæde fremfor paryk, og dermed kan de have et ønske om at få lavet øjenbrynene permanent. Kvinder er forskellige og har derfor forskellige behov, så det bør være op til den enkelte, hvad tilskuddet skal gå til. Men som det er i dag, er reglerne meget firkantede, og det skal vi have gjort op med,” siger Liselott Blixt (DF).

En ny løsning
I sommer spurgte DBO-bladet medlemmer af DBO’s facebookgruppe, hvad de havde af ønsker til tilskudsordningen, og hvad de oplevede, var besværligt eller ulogisk. Her blev især tilskud til tatoverede øjenbryn efterspurgt, men eksempelvis tilskud til special-bh’er blev også nævnt, mens medlemmerne ligeledes kom med forslag til, hvordan man kunne skrue ordningerne sammen.

”Det offentlige bevillingssystem kunne jo følge sundhedsvæsenet eksempel om ”personlig medicin” skræddersyet den enkelte. Det ville givetvis øge udgifterne nogle steder, men omvendt ville det også spare dem andre steder. I bedste fald tror jeg, at det kunne fastholde kræftpatienter på arbejdsmarkedet, fordi det blev lettere at være erhvervsaktiv, selv om man havde fået sig nogle livsskrammer,” skrev et medlem, mens en anden foreslog:

”Jeg kunne se en løsning, hvor hver brystkræftpatient fik bevilget et givent beløb, og så kunne man selv vælge, om man købte en eller to proteser, og købte man kun en, kunne restbeløbet bruges på paryk og tørklæder.”

Og det er netop i den retning, Liselott Blixt (DF) ser muligheder:

”Der skal være mere fleksibilitet. Det handler ikke nødvendigvis om, at beløbene skal hæves, men at man regner et givent beløb ud baseret på de mulige tilskud, der findes nu. Det beløb giver man til patienterne, der så kan bruge pengene på det, de har behov for. Serviceloven handler jo netop om at hjælpe patienterne, så hvis en kvinde føler, at tørklæde og øjenbryn fremfor en paryk vil give hende selvtillid, skal hun have lov til at vælge det.”

Derfor har Liselott Blixt (DF) nu stillet to spørgsmål til Sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Det ene går på mere fleksibilitet, og det andet på øjenbryn specifikt, grundet den principielle afgørelse i en klage hos Ankestyrelsen, der blev afvist, fordi det handlede om tatoveringer.

”Tatoveringer er noget, man vælger til,” siger Liselott Blixt (DF):

”Jeg er overbevist om, at patienter er i stand til at tage en beslutning om, hvorvidt det er rigtigt for dem at blive tatoveret. Det skal ikke være kommunernes sagsbehandlere, der afgør det.”

Inddrag patienterne
I Kræften Bekæmpelse er man glad for, at Liselott Blixt (DF) tager tilskudsordningerne op med ministeren og håber, at han vil se på sagen. For formand Helen Bernt Andersen mener også, at ordningen bør være mere fleksibel.

Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse. Foto: Presse

”Der er brug for en individuel tilgang via Serviceloven. Sagsbehandlerne skal inddrage patienterne og lytte til, hvad der har betydning for dem, for det er ikke sikkert, at det vil være parykken, der hjælper på en kvindes selvtillid, og derfor skal hun have lov til at få tilskud til det, der kan. Det er ikke mindst vigtigt, hvis patienten eksempelvis slet ikke får håret eller øjenbrynene igen,” siger Helen Bernt Andersen, der kalder systemet omstændeligt og for besværligt for ansøgeren:

”Det nytter desuden heller ikke, at Serviceloven forvaltes forskelligt ude i kommunerne, hvilket gør, at der er meget afvigende tilbud fra kommune til kommune til stor frustration for patienterne. Der må jeg appellere til, at kommunerne på landsplan arbejder med mere ensartethed på området.”

Formanden mener desuden, at reglerne for øjenbryn bør være på lige fod med paryk, hvis der er tale om varigt hårtab.

”Øjenbryn er så tydelige og en vigtig del af det at føle sig kvindelig, og da rehabilitering også handler om at øge selvværdet hos den enkelte, tror jeg, at det vil være en samfundsgevinst på den lange bane, at kræftpatienter kan få tilskud til det, de føler kan hjælpe dem videre,” siger Helen Bernt Andersen.

Klik her, hvis du vil læse om medlemmernes oplevelse med tilskudsordninger her – side 18-19

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *