Tilbagefaldsseminar gik over alt forventning

I weekenden den 25. – 27 oktober afholdt DBO sit 11. seminar for 23 forventningsfulde kvinder med tilbagefald af brystkræft på Hotel Skanderborghus.

Fredag eftermiddag holdt overlæge Ann Knop et foredrag med mange informationer om hvilken behandling der kan bruges til de forskellige former for spredning og kræftformer. Der var stor spørgelyst og iver efter at få så meget at vide om behandlinger og forskning som muligt. Spørgelysten var så stor, at Ann Knop brugte en halv time mere end beregnet

Efter foredraget var der tid til en gåtur eller afslapning på vores værelse.

Hyggelig aftensmad og snak imellem alle deltagere.

Efter morgenmad og gåtur lørdag morgen var Christina Dahlquist, socialrådgiver, på programmet, Christina gav os en fin indsigt i sygedagpenge-junglen og gav tip til, hvad der skal stå i en lægeerklæring, for at denne giver afgang til ubegrænsede sygedagpenge.  Christina besvarede velvilligt vores mange spørgsmål og gav udvidet service til enkelte hen over frokostpausen

Efter en dejlig frokost kom Cand. Psych Randi Krogsgaard holdt er oplæg om hvordan vi kommunikerer med sundhedsvæsenet. Randi Krogsgaard fortalte om læge/patient samtale og der var snak 2 og 2 omkring oplevelser med sundhedsvæsenets personale, på godt og ondt.

Derefter en aften med spisning og megen snakken og hygge mellem deltagerne.

Søndag kom fysioterapeut Kirsten Tørsleff og gennemgik 4 lette øvelser, som bl.a. forbedrer balancenevn og giver blodomløb og ilt til hele kroppen. Herefter gennemgik Kirsten sine teorier om behandling af lymfødem.  Motionscentret er ikke det afgørende men at øvelserne bliver lavet

Efter frokost var der evaluering af seminaret og stor deltagelse i snakken om opstarten af en MBC gruppe i DBO regi. 8 meldte sig til at hjælpe med at starte op.

Det har været et seminar med kvinder der er så omsorgsfulde og opmærksomme på hinanden og har haft stor glæde af at være medlem af facebook gruppen for MBC kvinder, og nu at se hinanden i virkeligheden. De har snakket behandling og delt viden på godt og ondt. Flere kom og fortalte at de havde ændret syn på hvor og hvor meget behandling de ville have/ikke have. Viden er vigtig når man skal tage stilling til behandling og livet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *