DBO-kreds Hovedstaden: Yogaaften

På Breast Health Day, 15. oktober, havde DBO-kreds Hovedstaden arrangeret en yogaaften i Elefanthuset, som hører under Center for Kræft og Sundhed i København.
Vi havde en fantastisk dejlig aften i de smukkeste omgivelser og med den superdygtige og meget empatiske yogalærer Charlotte Nielsen. Charlotte, der også er fysioterapeut, har mange års erfaring med at undervise nuværende og tidligere kræftpatienter, og vi nød godt af hendes store viden og kompetente vejledning, hvor hun kom rundt til hver enkelt undervejs i løbet af undervisningen.
Charlotte lagde stor vægt på, at vi fik bevægelse i bindevævet, hvilket hun er specialist i, og der var fokus på blandt andet åndedrættet og lymfesystemet. Undervisningen foregik i en meget rolig, nænsom og mindfull atmosfære, så alle deltagerne havde en skøn oplevelse og var meget begejstrede bagefter, hvor der var tid til en god snak. Blandt andet var der stor interesse for netop bevægelse af lymfesystemet og også for funktionel medicin – områder, der sagtens kunne tages op på kommende arrangementer.
Vi gik alle derfra med en dejlig følelse i krop og sjæl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *