DBO-kreds Aarhus: Retningslinjer for brystkræft – og jubilæum

I år er det 20 år siden, DBO blev stiftet, og det blev den 23. oktober 2019 fejret i DBO-kreds Aarhus med champagne og kransekage.

I anledning af jubilæet var Karen Veien, DBO’s stifter og tidligere formand, indbudt til at fortælle om de 20 år. Karen Veien fortalte, hvordan fællesskabstanken og ønsket om oplysning om brystkræft fik en gruppe af ildsjæle til at oprette lokalafdelinger. Første kreds blev i 2000 stiftet i Aarhus, og i dag har DBO ni kredse fordelt over hele landet.

I starten var man meget optaget af at få indført mammografiscreening. DBO var medvirkende til, at vi fik den første brystkræftpakke og kæmpede via informationskampagner, diverse seminarer og andre tiltag for at fremme behandlingen af brystkræft. Som led i synliggørelsen af DBO blev
der blandt andet oprettet en ærespris, som hvert år siden år 2000 er blevet uddelt til en person, som har ydet noget særligt inden for brystkræft. Nøgleordene for DBO er fællesskab, synliggørelse og indflydelse.

Aftenen blev fulgt op af et spændende og informativt indlæg af Lotte Flyvbjerg, som i 11 år har været ansat på brystkræftafsnittet i Aarhus.

Lotte Flyvbjerg startede med at vise os lidt statistik, der viste udviklingen fra 1999 til 2019:
I 1999 var 17 sygeplejersker ansat i alt i kræftambulatoriet. De varetog ALLE kræftformer og
foretog under 100 behandlinger om ugen inden for alle kræftformer. I 2019 er 19 sygeplejersker ansat alene i brystkræftafsnittet, og der gives 100 kemoterapibehandlinger om ugen – alene inden for brystkræft. Tallene illustrerer, at man er blevet bedre til at fange brystkræft og bedre til at give behandling.

Patientens vej ind i kræftafdelingen blev gennemgået – både når man som ny patient bliver diagnosticeret med brystkræft, og når patienten i opfølgningsprogrammet får tilbagefald. Et typisk forløb går gennem egen læge/kræftafdelingen, mammografi, biopsi, kirurgisk afdeling og endelig kræftafdelingen. I dag har vi en kræftpakke, som er at betragte som en hensigtserklæring, hvorimod eksempelvis ventetidsgarantien er lovbestemt. Ved behandlingen af brystkræft undersøges knudens størrelse, delingsgraden, HER2 status, østrogenfølsom og lymfeknudestatus, og alle disse mange faktorer kan identificeres, således at patienten i dag kan tilbydes individuel behandling.

Lotte Flyvbjerg gennemgik derefter, hvordan behandlingen af brystkræft foregår i dag. Tidligere blev kemoterapi kun tilbudt efter operation, mens man i dag ofte tilbyder kemoterapi før operation for at nedskalere knuden, så det bliver nemmere at operere i rask væv og nemmere at tilbyde en brystbevarende operation i stedet for at fjerne hele brystet. Der kan desuden tilbydes stråler og antihormonbehandling.

Der arbejdes ud fra 3 principper:
– Forebyggende behandling: Patienten er opereret rask, men tilbydes bl.a. kemoterapi for at mindske risikoen for spredning til andre organer
– Ved spredning af brystkræft: Der gives forskellige former for medicinsk behandling, afhængig af
brystkræfttypen. Det er til enhver tid et spørgsmål om balance mellem livskvalitet og kunsten at
holde sygdommen i ro.
– Ingen metastaser, men knuden er stor, hvor man ikke kan operere i rask væv: Kemoterapi –
operation – stråler/antihormonbehandling

I dag er zoledronsyre blevet standardbehandling. Zoledronsyre er en knoglestabiliserende behandling, som nedsætter risikoen for tilbagefald. Den gives til kvinder, som på diagnosetidspunktet er gået i overgangsalderen. Derudover gennemgik Lotte Flyvbjerg behandling af HER2 positive og antihormonbehandling ved østrogenfølsom brystkræft.

Nogle af de nye tiltag i afdelingen er gruppebaseret undervisning, så alle får det samme at vide. Det drejer sig om gruppebaseret undervisning i medicinsk behandling, i strålebehandling og i antihormonel behandling. Desuden er der forskellige tilbud til patienter og pårørende, bl.a. rundvisning af kræftramte familier med børn i den skolesøgende alder, så et brystkræftforløb kan blive afmystificeret. Der er desuden etableret netværksgrupper for yngre kvinder.

Selve opfølgningsprogrammet består af mammografier, evt. med ultralyd, og man tilbydes besøg i
kræftafdelingen (halv- eller helårligt). Formålet er at evaluere selve behandlingen og at opretholde
livskvaliteten. Derudover vil man gerne afdække behov for rehabilitering og forebygge
komplikationer.
Endelig er formålet også at forbedre overlevelsen og forske i behandlingseffekt, senfølger og lignende. Tilbagefald fanges oftest ved mammografiscreeningen eller ved kvinden selv, hvorfor man i dag diskuterer, om der skal laves et nyt opfølgningsprogram. Det kan være ved et online spørgeskema, som så afgør, om man skal møde fysisk på kræftafdelingen, eller om man kan nøjes med en telefonkonsultation.

En virkelig spændende og informativ aften, hvor alle fik en god indsigt i DBO og i en dygtig kræftafdeling med engageret personale.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *