Bruger du også Bone@BC-app’en?

På DBO’s årsmøde i marts modtog de to forskere Peter Schwarz og Trine Lund-Jacobsen fra Rigshospitalet Dansk Brystkræft Organisations ærespris for deres forskningsprojekt ’Lev godt efter brystkræft’.
I forbindelse med projektet har man lavet app’en Bone@BC, der er tænkt, som et støtte- og oplysningsværktøj for kvinder efter brystkræft.
App’en, som alle kvinder, der både har eller har haft brystkræft kan bruge app’en og på den måde hjælpe forskerne med at indsamle vigtig data.

”Til dato (august 2019, red.) er der 224 patienter, der har logget sig ind som brugere, og i april havde 120 patienter tastet fast i app’en. Det betyder, at der er mere end 10.000 datapunkter til rådighed for det videre arbejde for forskningssygeplejerske Trine Lund-Jacobsen, der ser på livskvalitetsdata. Tak for det,” skriver Peter Schwarz i en mail til DBO og takker også for den ris og ros, der kommer ind, da det vil hjælpe med at forbedre app’en.
Peter Schwarz fortæller yderligere, at man nu har talt med de første 16 patienter, der lige er opereret for brystkræft, og at man har fået blodprøver, der indeholder vigtig information om energiomsætningen, sukkertal, knogleomsætning med mere. I efteråret vil de første af disse patienter blive genundersøgt efter kemoterapi og stråling, således at forskerne får vigtig information om, hvad der sker efter denne behandling.

 

Fakta om Bone@BC-app’en: Lev godt efter bryskræft.

  • Alle som har fået eller har haft brystkræft kan bruge app’en.
  • Formålet med Bone@BC app’en er at give patienter mere viden om forebyggelse af eventuelt knogletab efter brystkræftbehandling.
  • Samtidig indhentes ny viden til forskningsbrug, eks livskvalitet efter brystkræft.
  • App’en er tilgængelig til både iPhone og Android og kan findes i app-store under Bone@BC.
  • App’en kræver Nem ID, når du bruger den første gang – for din sikkerhed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *