Kvinder søges til TV2-dokumentar om senfølger

TV2 søger medvirkende til ny dokumentar til “Knæk Cancer”- ugen om senfølger, og vi leder derfor efter personer, der har afsluttet et behandlingsforløb for brystkræft, men nu lever med senfølger.

I limboet efter en kræftbehandling, hvor du måske er “erklæret rask”, ligger et anderledes liv foran dig. Den store kamp er overstået ‐ men det lange seje træk venter.
Sundhedssystemets fokus er på den direkte behandling, men ikke på at forbedre kræftoverlevernes livskvalitet.

I en ny dokumentar sætter vi fokus på, hvad man kan gøre for at få det bedre efter en kræftbehandling ‐ gennem kostændring, motion og psykolog coaching.

Vi tager fat på både de psykiske og fysiske senfølger og lader en psykolog og en læge følge og hjælpe to patienter i tre måneder, for at få dem bedre igennem en tid, som kan være ligeså hård som selve behandlingen.

Via samtaler, kostomlægning og motion vil lægen og psykologen hjælpe patienterne til at få en bedre hverdag med færre smerter og styrket psyke. Forløbet vil have fokus på at spise rigtigt, genopbygge muskelmasse, tilføre næringsstoffer og finde psykisk balance.

Så er det mindst 1-2 år siden, at du har afsluttet et større behandlingsforløb for brystkræft – og har du mod på at deltage i et tre måneders forløb, som har til formål at forbedre din livskvalitet – så hører vi gerne fra dig på:

casting@koncern.dk  – skriv “senfølger” i emne feltet  eller på tlf: 31444591

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *