DBO deltager i Lægedage i Bella Centret

I denne uge er der ‘Lægedage’ i Bella Centret. Her mødes de praktiserende læger og deres personale til konference og efteruddannelse. Alle kursusdeltagere har gratis adgang til en udstilling, hvor relevante selskaber, firmaer, organisationer og patientforeninger er repræsenteret.

DBO er til stede i Bella Centret sammen med de øvrige patientforeninger. Vi har en fælles stand, hvorfra vi udbreder kendskabet til vores forening og blandt andet viser filmen ‘Når mor bliver ramt af brystkræft’. DBO er repræsenteret ved Lene Knudsen fra DBO-kreds Hovedstaden og Lis Kuntz fra DBO’s bestyrelse.

Tekst og foto: Lis Kuntz