Nyt DBOblad kan læses her

I disse dage udsendes DBObladet nr. 55 i trykt udgave til DBO’s abonnenter. I bladet kan du blandt andet læse, at en ny form for rekonstruktion kan blive standardbehandling i Danmark. Du kan også læse Malene Hoppes fortælling. Hun blev ramt af brystkræft to gange i en ung alder, tog sit liv op til revision og tilbyder i dag hjælp til andre kræftramte.

DBObladet sætter også fokus på et tabubelagt emne. Nogle brystkræftpatienter har droppet eller overvejer at droppe deres antihormonbehandling. I bladet fortæller kvinderne, hvorfor de har valgt antihormonerne fra, om de tog deres onkolog med på råd, og hvordan de har det i dag.

DBO og DBObladet anbefaler på ingen måde, at brystkræftpatienter dropper antihormonbehandlingen uden at have rådført sig med Onkologisk Afdeling, men derfor er det alligevel vigtigt at få dette dilemma frem i lyset.

Du kan læse bladet gratis online ved at klikke her.