Det er muligt at bevare håret på trods af kemoterapi

Modelfoto

Som det eneste sted i landet tilbyder Nordsjællands Hospital en behandling med såkaldte kølehætter, der nedkøler hovedbunden, så giftstofferne i kemoterapien ikke når hårsækkene.

46-årige Kikki Bulskov og 54-årige Benedikte Paisol har begge haft brystkræft. De mødte hinanden på Nordsjællands Hospital i Hillerød, da de fik forebyggende kemobehandling. Ingen af dem tabte håret af kemobehandlingen, fordi de tog imod tilbudet om kølehættebehandling. De vil derfor have udbredt behandlingen til alle hospitaler i Danmark.

Benedikte Paisol
Kikke Bulskov

– Det kan ikke være rigtigt, at det skal være sådan en hemmelighed, at den her behandling kun tilbydes oppe i Nordsjælland‚ siger Benedikte Paisol til Information. Hun og Kikki Bulskov har allerede indsamlet penge og indkøbt den første kølehættemaskine. Men det har været svært at afsætte maskinen, for kølehættemaskiner bruges generelt ikke i det danske sundhedsvæsen.

Hospitalerne siger typisk nej, fordi de frygter, at der kan være en øget risiko for metastaser i hovedbunden. Samme indstilling har flere hospitaler i Sverige, selv om der dog også er mange svenske hospitaler, der tilbyder kølehætterne. Norge, England, Tyskland og især Holland er langt mere positive og henviser til flere store studier, der tilbagebeviser påstanden om, at kølehætter kan øge risikoen for metastaser i hovedbunden.

– Der er ikke fundet nogen statistisk øget risiko for metastaser i hovedbunden. Så vi kan konkludere, at hovedbundsmetastaser er meget sjældne, og de sker i kombination med andet. Så der er ingen øget risiko for det, siger den hollandske læge Manon Hanrath-Komen.

Metoden med at nedkøle hovedet har været anvendt siden 1970’erne. Dengang brugte man ‘manuelle’ kølehætter, der var 30 minusgrader og skulle udskiftes hver halve time af sundhedspersonalet. Det krævede ekstra uddannet personale, og det medførte også ubehag for patienterne, der risikerede at udvikle deciderede kuldeskader. Idéen til den moderne kølehætte fik den svenske sygeplejerske Yvonne Olofsson i slutningen af 90’erne, da hun via sit arbejde oplevede, hvor vigtigt det var for patienterne at beholde håret på trods af kemoterapibehandling.

Den første kølehættemaskine blev udviklet i 1996 i Storbritannien. Ved hjælp af en termostat køler den en geléhætte ned, som kan lægges på hovedbunden. Når hovedbunden er omkring ti grader, har kemoterapien sværere ved at nå ind, og dermed kan man undgå, at hårsækkene går i stykker.

Det er ikke alle kemopatienter, behandlingen virker for. Jo stærkere kemobehandlingen er, og jo større dosis man får, desto mindre er sandsynligheden for, at patienterne bevarer alt håret. Men Benedikte Paisol og Kikki Bulskov fortsætter deres arbejde med at få kølehættemaskiner på alle danske hospitaler. De har kontaktet Region Hovedstaden og meddelt de onkologiske afdelinger, at der står en kølehættemaskine klar.
– Vi stopper først, når alle hospitaler har en kølehættemaskine, siger Kikki Bulskov.

Kilder: Information, Brofästet og Smallcap.se
Foto: Paxmann.se, Facebook og privat