Ekspert: Tag dine senfølger alvorligt

De psykiske konsekvenser af at have haft en livstruende kræftsygdom, og for mange også de fysiske eftervirkninger af kræftbehandlingen, bevirker, at det kan være svært at vende tilbage til både arbejde og sociale aktiviteter. Træthed, søvnbesvær, frygt for at sygdommen skal vende tilbage, depression og smerter er blandt de hyppigste senfølger.

Mange har flere symptomer samtidig, som kan forstærke hinanden. Man skal ikke nødvendigvis affinde sig med senfølgerne og blot være taknemmelig for, at man har overlevet kræften, mener Bobby Zachariae, som er professor, dr.med. og psykolog tilknyttet kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital:

– Selv om man er færdigbehandlet, er det vigtigt at tage sine senfølger alvorligt. Man skal søge hjælp og tale enten med sin læge på sygehuset eller med sin praktiserende læge. Der er i mange tilfælde hjælp at hente, udtaler han i en artikel hos Propatienter.dk

Læs hele artiklen her.

Læs om Bobby Zachariaes tidligere foredrag hos DBO-kreds Vendsyssel her.