Kræftens Bekæmpelse fraråder brystkræftpatienter at indtage store mængder soja og rødkløver

Kræftens Bekæmpelse skriver i sit nyhedsbrev, at fordi der stadig mangler klare svar fra forskningen, så anbefaler de, at du undgår store mængder soja og rødkløver, hvis du har eller har haft brystkræft. Det gælder særligt, hvis du har eller har haft en østrogenfølsom brystkræft.

Kræftens Bekæmpelse har valgt et forsigtighedsprincip i forhold til den type planteøstrogener, der hedder isoflavonoider. Isoflavonoider findes i soja og rødkløver og er den type planteøstrogen, der ligner det ‘rigtige’ østrogen mest. Udover isoflavonoider, indeholder soja og rødkløver også den type planteøstrogener der hedder coumestaner. Der er forsket mindre i coumestaner, men laboratorieforsøg viser, at coumestaners biologiske effekt minder om isoflavonoidernes.

Læs mere hos Kræftens Bekæmpelse her.