Mange faktorer kan føre til kemohjerne

I det nye nummer af DBObladet fortæller psykolog og ph.d. Ali Amidi, der har forsket i kemohjerne i mange år, at man kan lide af såkaldt kemohjerne, selv om man ikke har fået kemoterapi. Via sit arbejde hos Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykolog på Aarhus Universitetshospital har han været tilknyttet flere forskningsprojekter om kemohjerne, og han har bevist, at mange forskellige faktorer kan føre til kemohjerne.

–  Betegnelsen ‘kræftrelaterede kognitive vanskeligheder’ dækker bedre end ‘kemohjerne’, for kemohjerne indikerer, at de kognitive vanskeligheder eller forringelser skyldes kemoterapi. Det gør de ikke nødvendigvis. Der findes ikke en diagnose, der hedder ‘kemohjerne’, men der findes evidens for, at kemohjerne er reelt.

Kemohjerne viser sig ved, at nogle kræftpatienter og tidligere kræftpatienter oplever problemer med koncentrationen og hukommelsen, de har svært ved at lære nyt, de bliver hurtigt mentalt trætte, og de kan ikke planlægge, strukturere eller holde samme arbejdstempo, som før de fik kræft, forklarer psykolog og ph.d. Ali Amidi. Ifølge ham skal kemohjerne ikke opfattes som en demenssygdom, og selv om du har symptomer på kemohjerne, betyder det ikke, at du er fuldstændig ‘blank’. Men fordi vi bruger hjernen så meget, kan selv små kognitive forringelser betyde meget.

Du kan læse hele artiklen gratis i DBObladet ved at klikke her.