Mænds overlevelse efter brystkræft er dårligere end kvinders

Ny dansk forskning viser, at mænds overlevelse efter brystkræft er dårligere end kvinders. Når en kvinde i dag får konstateret brystkræft, har hun cirka 35% mindre risiko for at dø af sygdommen, end hun havde i 1980. Men den positive udvikling kan ikke spores hos mænd med brystkræft.

– Desværre er kurven for mænds overlevelse slet ikke så flot som kvindernes. Der er en del udsving, men konklusionen er, at der ikke kan påvises nogen sikker forbedring af overlevelseschancerne sammenlignet med for 40 år siden. Sådan burde det ikke være, når vi i samme periode er blevet så meget bedre til at behandle kvinders brystkræft, siger overlæge og ph.d. Marianne Djernes Lautrup fra brystkirurgisk afdeling på Sygehus Lillebælt, som har stået i spidsen for kortlægningen af mænds overlevelseschancer.

Marianne Djernes Lautrup udtaler til politiken.dk, at grunden til, at lægerne ikke er blevet bedre til at behandle mænd, er at sygdommen er sjælden hos mænd. Der er omkring 35 mandlige tilfælde af brystkræft om året i Danmark, hvorimod der er omkring 4.700 kvindelige tilfælde.

Ole Hansen fortalte om sit brystkræftforløb i DBObladet her