Vigtig viden om tilbagevenden til arbejdsmarkedet

Som færdigbehandlet brystkræftpatient kan du have en følelse af ikke at være parat til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Du kan måske også føle dig på bar bund omkring, hvad der findes af relevante tilbud, og hvilke rettigheder du har. For hvor længe kan du fx få sygedagpenge, hvordan kan der tages de nødvendige hensyn til din tilbagevenden, og hvordan er du stillet fremadrettet?

Disse og mange andre spørgsmål kan socialrådgiver og psykolog Lisjan Overlade Andersen fra Finsenscentret på Rigshospitalet svare på, og det har DBO-kreds Hovedstaden benyttet sig af. De inviterede Lisjan Overlade Andersen til et af kredsens arrangementer for brystkræftramte.

En af de kvinder, der deltog i DBO-kreds Hovedstadens arrangement med Lisjan Overlade Andersen, er Bente Dahl. Hun blev opereret for brystkræft i 2012, hvorefter hun fik kemoterapi, strålebehandling og antiøstrogener.
– Efter endt behandling tænkte jeg, at nu havde jeg det godt igen. Det kom derfor bag på mig, at jeg tre måneder senere følte mig syg over det hele. Alt gjorde ondt på én gang. Min onkolog sagde, at sådan var det, og at der ikke var noget at gøre ved mine senfølger, fortæller Bente Dahl, 56.

Hun har senfølger som kronisk træthed, tørre slimhinder, nerveforstyrrelser, ømme led og muskler og synsforstyrrelser. Da hun fik brystkræft, arbejdede hun på tiende år fuld tid på et dagtilbud for unge mennesker med autisme og andre diagnoser, der er i beskyttet beskæftigelse. Heldigvis har arbejdspladsen været en god medspiller i Bentes forløb, så hun har været i stand til at beholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

– Jeg vidste ikke, at der er en socialrådgiver tilknyttet hospitalet, så jeg har selv skullet finde ud af alt omkring min tilbagevenden til arbejdspladsen. Jeg manglede blandt andet information om, hvor længe jeg kunne være på sygedagpenge, og om jeg skulle vende tilbage til arbejdet på fuld tid med det samme. Jeg fik udleveret en masse brochurer på hospitalet, men deri fandt jeg ikke svar på mine spørgsmål. Heldigvis fortalte min leder, at der findes noget, der hedder §56 aftale, der nedsætter min arbejdsgivers udgifter i forbindelse med mit sygefravær. Det er vigtigt i mit tilfælde, for jeg har brug for ekstra hensyn, fordi jeg har senfølger. Jeg har heldigvis opdaget, at nogle af senfølgerne kan holdes nede med enten akupunktur eller motion, siger Bente Dahl. Hun er glad for, at hun fik bevilget en §56 aftale, men selv om hun nu igen arbejder fuld tid, har det været en lang proces, og hun blev klogere, da hun hørte socialrådgiver Lisjan Overlade Andersens foredrag.

– Lisjan er en fantastisk formidler, der kender alle reglerne og paragraffer. Hun forstår, hvad vi kæmper imod, og hvad vi har brug for hjælp til for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet efter et kræftforløb. Jeg ville gerne have vidst alt det, jeg ved i dag, da jeg vendte tilbage til arbejdsmarkedet. Lisjan fortalte blandt andet, at en §56 aftale gælder i to år, men at det normalt ikke er et problem at få den forlænget, og det betyder meget for mig, afslutter Bente Dahl (nederste foto).

Fakta om §56 aftale
Hvis du lider af en langvarig eller kronisk sygdom, der betyder, at du kan få en del sygefravær på dit arbejde, har du mulighed for at få en aftale, der nedsætter din arbejdsgivers udgifter i forbindelse med dit sygefravær, da din arbejdsgiver kan få sygedagpengerefusion fra din første fraværsdag. Du har også mulighed for at få en aftale, hvis du skal indlægges, gå til ambulant behandling eller have nødvendig genoptræning. Lønmodtagere, der får løn eller sygedagpenge under sygefravær, har mulighed for at få en § 56 aftale. Det gælder uanset, om du er privat eller offentligt ansat. Muligheden gælder også, hvis du er førtidspensionist og har et mindre job, eller du er revalidend i oplæring eller optræning i en virksomhed.
(Kilde: Sundhed.dk)