Derfor får mange smerter efter en brystkræftoperation

DBO-kreds Hovedstaden har endnu en gang haft et meget vellykket besøg af fysioterapeut Anne Hjordt fra Hostrup Haves Fysioterapi. Anne Hjordt forklarede blandt andet, hvorfor så mange får smerter i ryg, skulder og mave efter en brystkræftoperation. Det skyldes kort fortalt, at muskler og sener hænger sammen i hele kroppen.

Det var en lærerig aften, hvor de fremmødte fik en del med hjem, både ny viden om brystkræftoperationer og et hæfte med gode råd og øvelser til brystkræftramte.

Det var betryggende at finde ud af, at der ifølge fysioterapeut Anne Hjordt altid er hjælp at hente, også mange år efter en brystkræftoperation. Det var også godt at finde ud af, at man på ingen måde er alene med de mange forskellige fysiske forstyrrelser, der kan opstå efter en brystkræftoperation.

Foto: Lene Knudsen, DBO-kreds Hovedstaden