Her kan du bestille gratis strikkede brystproteser

Måske husker du, at dbobladet tilbage i 2013 bragte en artikel om danske Tove Cravens, bosiddende i USA, der er en del af en gruppe frivillige kvinder, der strikker gratis brystproteser til amerikanske kvinder.

Historien om Tove Cravens’ frivillige arbejde inspirerede mange danske kvinder. En af dem var Pia Christensen, der grundlagde foreningen Vi Strikker med Hjertet.

Foreningen trives stadig i bedste velgående, og de strikkede, bløde proteser glæder rigtig mange brystkræftopererede kvinder, fordi de er fnuglette og mere behagelige end tunge og varme silikoneproteser. 

De strikkede proteser har desuden den store fordel, at du kan have dem på i vandet, for de tørrer hurtigt og ændrer ikke form.

Hvis du har lyst til at bestille gratis strikkede brystproteser, kan du gøre det via linket her.
Du skal kun betale 50 kr. i porto.

Læs mere hos vistrikkermedhjertet

 

Foto: Vicki Gylling