Gode forklaringer på de mange undersøgelsesmetoder

Overlæge Malene Grubbe Hildebrandt

DBO-kreds Fyn har afholdt et spændende arrangement med overskriften ‘Mammografi, ultralyd, røntgenundersøgelse, MR-scanning, CT-scanning, PET-scanning, DEXA-scanning og skintigrafi. Hvornår og hvorfor alle disse forskellige undersøgelsesmetoder?’

Reservelæge Marianne Vogsen

Overlæge Malene Grubbe Hildebrandt, Nuklearmedicinsk afdeling OUH, og reservelæge i hoveduddannelse Marianne Vogsen, onkologisk afdeling OUH, gav DBO-kreds Fyn gode forklaringer på de mange forskellige undersøgelsesmetoder.

Malene Grubbe Hildebrandt startede med at fortælle om undersøgelser, der bruges, før diagnosen stilles. Her startes med mammografi (røntgenstråler) og ultralyd (lydbølger). Hun forklarede forskellen på en screening, undersøgelse uden symptomer, og en klinisk mammografi, hvor man går efter et symptom.

Under den kirurgiske behandling foretages en undersøgelse af skildvagts lymfeknuderne i armhulen, det kaldes også sentinel node undersøgelse. Her indsprøjtes et blåt farvestof eller et radioaktivt stof, der viser, om der er spredning til lymfeknuderne i armhulen.

Efter operationen laves en stadieinddeling af tumor og eventuelt lymfeknuder. På baggrund heraf tages der stilling til eventuel efterbehandling. Er der tegn på spredning efter operationen, foretages en CT-scanning , der i sort/hvid udgave giver detaljerede billeder af kroppens indre organer. Undersøgelsen kan foretages med og uden kontrast.

Der kan suppleres med en knogleskintigrafi, hvor der indsprøjtes et radioaktivt sporstof. Denne undersøgelse kan vise forandringer i skelettet.

MR-scanning med eller uden kontrast er en undersøgelse, der viser detaljerede billeder af kroppens indre.

Endelig er der PET-scanning, som er en undersøgelse, hvor der sprøjtes radioaktivt mærket sporstof. Undersøgelsen kan i farver afsløre, om der er sygdomsaktivitet i hele kroppen.

Der kommer hele tiden nye undersøgelsesmetoder til. Røntgenundersøgelse var den eneste almindelige undersøgelse fra omkring år 1900. Først i ca. 1960 fik vi endnu en undersøgelsesmetode nemlig skintigrafi. CT-scanning blev almindelig op i 1970-erne, og i 1980-erne fik vi MR-scanning. Endelig omkring år 2000 blev PET-scanning taget i brug.

Malene Grubbe Hildebrandt viste med tilladelse fra en patient scanningsbilleder fra en syv år lang periode, hvor patienten havde været i behandling for tilbagefald af brystkræft. Her havde kontrolscanninger vist, hvornår behandlingen havde effekt, og hvornår der måtte skiftes til ny behandling. Det var en positiv historie, som understregede, at der fortsat er nye behandlingsmuligheder, som straks kan tages i brug, når nye scanninger afslører ændring i tilbagefaldet.

Marianne Vogsen fortalte derefter om et nyt forskningsprojekt, MESTAR, der begyndte d. 1. september. Det er et klinisk studie om evaluering med FDG-PET/CT-scanninger og genetiske forandringer ved metastatisk brystkræft.

Studiet skal vise, om en almindelig CT-scanning med kontrast er lige så god som en PET-scanning med indsprøjtet radioaktivt sukkerholdigt stof. Endvidere vil der blive taget blodprøver og lavet gentest af den oprindelige brystkræft og sammenlignet med gentest fra et senere tilbagefald.

Du kan læse mere om MESTAR-projektet i det næste nummer af dbobladet, der udkommer d. 1. oktober.

Tekst: Marie Lykke Rasmussen, DBO-kreds Fyn
Foto: Susanne Geneser, DBO-kreds Fyn