Spændende foredrag om efterbehandling

soeren-cold-foredrag-web-corelDBO-kreds Fyn har haft besøg af overlæge Søren Cold. Det var en spændende aften med information om efterbehandling af brystkræft.

Søren Cold begyndte sit foredrag med en kort historisk fortælling om de tilbud, der har været for efterbehandling af brystkræft og den rivende udvikling, som stadig foregår.

I dag findes der tilbud om kemoterapi, strålebehandling, antihormonbehandling, antistofbehandling og forebyggende behandling for knoglesvækkelse.

Valg af behandling sker på baggrund af: 1. Knudens størrelse. 2. Graden af ondartethed. 3. Hormonfølsomhed. 4. HER-2 følsomhed. 5. Lymfeknudestatus og alder.  Alle disse faktorer spiller ind ved tilbud om behandling. Søren Cold fortalte, at der findes statistiske skemaer, som kan vise, hvilke fordele, der vil være ved at modtage behandling i forhold til ingen behandling. Valget sker altid efter grundig information om fordele og bivirkninger og i samråd med patienten. I løbet af arrangementet kom der mange spørgsmål og svar på, hvorfor ikke alle brystkræftpatienter skal have samme behandling.

Se DBO-kreds Fyns kommende arrangementer ved at klikke her

 

Tekst: Marie Lykke Rasmussen, DBO-kreds Fyn
Foto: Susanne Geneser, DBO-kreds Fyn