Godt foredrag om rekonstruktion

Camille Bille webDet er aldrig for sent at få lavet en rekonstruktion eller at få rettet op på et kosmetisk utilfredsstillende resultat efter en brystkræftoperation. Denne information gav læge Camilla Bille i forbindelse med sit foredrag hos DBO-kreds Fyn. Camilla Bille viste billeder og fortalte om de anatomiske forhold og heraf følgende muligheder for kirurgisk indgreb. Når der tales om rekonstruktion, spænder det lige fra opbygning af et nyt bryst til korrektion af ar og fedtimplantat, hvor der er en fordybning i det opererede bryst.

Camille Bille1 webCamilla Bille fortalte om de mange forskellige former for rekonstruktion, som tilbydes, og hun forklarede, hvorfor ikke alle er lige egnede til det kirurgiske indgreb. Der kan være tale om ‘ommøblering’ af eget væv fx fra ryggen eller maven, alt afhængig af om der er ekstra væv at tage af, som kan undværes. Indlæggelse af protese er også en mulighed, hvis der kan skaffes huddække nok.

Camilla Bille forklarede, at valg af metode træffes efter grundig information om de forskellige muligheder, herunder om det også kræver korrektion af det tilbageværende bryst. Hun fortalte også om muligheden for fedtimplantation, hvor der suges fedt ud, der hvor der er overskud, fedt som senere lægges ind, hvor der mangler fylde. Foredraget var meget spændende, og det gav anledning til mange spørgsmål, både under og efter de viste billeder.

Tekst: Marie Lykke Rasmussen, DBO-kreds Fyn
Foto: Susanne Geneser, DBO-kreds Fyn