Udbytterig aften med fysioterapeuter i DBO-kreds Aarhus

Pia Lundsgaard3 webTirsdag d. 12. januar havde DBO-kreds Aarhus en spændende og udbytterig aften med fysioterapeuterne Pia Lundsgaard og Inger Maegaard fra Åboulevardens Fysioterapi i Aarhus. Begge fysioterapeuter har deltaget i Kirsten Tørsleffs kursusrække for brystopererede og behandler efter den metode.

Pia Lundsgaard1 webPia Lundsgaard og Inger Maegaard fortalte forsamlingen, at der allerede under operationen for brystkræft kan starte gener med bindevævet, og at man kan få vævsstrukturproblemer, gener i form af smerter, stramt væv, nedsat bevægelighed, lymfødem og meget mere.

Et behandlingsforløb hos fysioterapeuterne starter med en grundig undersøgelse, og ved hjælp af forskydelighedsbehandling bliver arvævet og det omkringliggende stramme væv stimuleret og blødgjort, hvorved forskydeligheden i fascierne mellem musklerne forbedres, blodgennemstrømningen øges, og området bliver mere levende igen. Smerter mindskes, bevægeligheden øges, og muskelbalancen forbedres. Desuden reduceres risikoen for lymfødem, og muskelbalancen kan lettere genoprettes.

Deep Oscillation webPia Lundsgaard og Inger Maegaard demonstrerede en række enkle øvelser, som alle er målrettet forskellige gener, fx øvelser til behandling af arret og det omkringliggende område, strækøvelser, udspændingsøvelser og holdningsøvelser – alt sammen øvelser, som man selv kan lave derhjemme.

De to fysioterapeuter fortalte også DBO-kreds Aarhus lidt om behandling med Deep Oscillation (nederste foto) og kinesiotape. Det er begge metoder, der kan bruges som supplement til Kirsten Tørsleffs behandlingsmetode.

Læs om DBO-kreds Aarhus kommende arrangementer her.

 

Tekst: Karin Abrahamsen, DBO-kreds Aarhus
Foto: Esther Grau Andersen, DBO-kreds Aarhus