Forrygende aften med komikeren Geo

Geo3 webMandag d. 5. oktober fik DBO-kreds MidtVest og Holstebro Bibliotek besøg af komikeren Geo, der tryllebandt salen med sit foredrag ‘Ikk’ for sjov’, hvor han fortalte om sit eget kræftforløb.

Omkring 200 publikummer var mødt op til foredraget, og efter selve showet fik de mulighed for at stille spørgsmål til Geo. Det benyttede mange sig af, og han blev spurgt om alt lige fra børn og familielivet til sex!

Geo4 webAftenen bestod ikke kun af underholdning fra komikeren Geo. DBO-kreds MidtVest havde også arrangeret en sjov lille happening med lyserøde handsker, som hele salen deltog i. Også Geo, der på det midterste billede ses på første række i hvid skjorte – naturligvis iført de lyserøde handsker.

Geo7 webDet var Dorthe Halgaard og Lene Laurberg fra DBO-kreds MidtVest, der allerede sidste år gik i gang med at planlægge det store arrangement sammen med Holstebro Bibliotek.

Desværre døde Lene Laurberg d. 27. september, og derfor blev aftenen tilegnet hende, da det var i hendes ånd at se humoren i alvoren.

Lenes mangeårige veninde og samarbejdspartner i DBO-kreds MidtVest, Dorthe Halgaard, gik på scenen og holdt en smuk tale for Lene. Dermed blev aftenen meget mindeværdig fyldt med både latter, vemod og kærlighed.

Læs om DBO-kreds MidtVest kommende arrangementer her.

 

Foto: Dorthe Halgaard m.fl., DBO-kreds MidtVest