Bevægende Stafet i Hjørring

Stafet for livet Norge2 webLørdag d. 22. til søndag 23. august afholdt Hjørring for første gang Stafet for Livet. Det blev en kæmpe succes med over 1100 deltagere.

Vejret var fantastisk, og der var et væld af musikalske indslag fra scenen dagen lang. Alle kunne være med på turen, som var en 600 m lang tur på Hjørrings smukke golfbane. Nogen løb, mens andre gik. Der var tilmeldt cirka 30 hold med deltagere i alle aldre.

Et af højdepunkterne var, da de 105 tilmeldte Fightere, ​​folk der har kræft eller som har haft kræft, startede Stafetten. De gik den første runde i gule trøjer og med gule balloner til klapsalver fra alle de andre. Ballonerne blev herefter sendt til vejrs, og stafetten var sat i gang.

Stafet for livet Norge3 webKl. 22 blev et hjerte bestående af 375 lysposer, som deltagerne havde købt og dekoreret til minde om en som kæmper med kræften, eller som har tabt kampen, tændt.

Stafetten blev sat i stå imens, og Hanne Nøhr Kruger, en lokal præst, holdt en bevægende tale. Herefter var der et minuts stilhed, hvor mange tårer blev fældet.

45 kvinder fra DBO’s søsterforening i Kristiansand i Norge havde henvendt sig til DBO-kreds Vendsyssel for at høre, hvad de kunne foretage sig i Nordjylland netop denne weekend.

Stafet for livet Norge1 webDBO-kreds Vendsyssel, der selv deltog i Stafetten, foreslog at de norske kvinder tog med, og de deltog alle som Fightere – iført lyserøde hatte. Det blev en stor oplevelse for dem, da alt var gratis for dem, både morgenmad, frokost og en time med en musikterapeut.

Læs mere om kommende arrangementer i DBO-kreds Vendsyssel ved at klikke her.

Tekst og foto: Else Nørby, DBO-kreds Vendsyssel