Lymfødembehandling – jo hurtigere, jo bedre

Mange brystkræftpatienter udvikler lymfødem, der påvirker hverdagen og livskvaliteten. Lymfødem er en kronisk tilstand, men det er i de fleste tilfælde muligt at bedre et eksisterende lymfødem, og man kan også gøre meget for at forebygge, at det opstår.

Anne Hjordt2 webFysioterapeut Anne Hjordt har arbejdet med senfølger efter kræft i 15 år, og de sidste otte år har hun behandlet omkring 400-500 lymfødempatienter. Hun har endnu ikke mødt en patient, hvor behandling i form af fysioterapi, kompressionshandske/-ærme og hudpleje ikke har kunnet gøre en positiv forskel.

– Det vides ikke, hvorfor nogle udvikler lymfødem, og andre ikke gør. Man kan heller ikke som udgangspunkt sige, at jo flere lymfekirtler, man får fjernet, desto større bliver ens risiko for at udvikle lymfødem. Patienterne opsøger os af forskellige årsager. Nogle har allerede udviklet lymfødem og har behov for behandling, og andre har måske fået oplyst til træning, at de skal være opmærksomme, hvis armen føles stram eller fortykket, og det reagerer de på, forklarer Anne Hjordt, der ejer Hostrups Have Fysioterapi på Frederiksberg, hvor hun er en af fire lymfødemeksperter.

Heskiers one tool web
Heskiers Tool kan anvendes til lymfødem, arvæv og nerveskader.

Individuel behandling
Som lymfødempatient skal man igennem en individuel vurdering, så fysioterapeuterne ved, hvad de er oppe imod, og hvilken behandling der kan tilbydes.

Deep Oscillation web
Behandling med Deep Oscillation, der betyder ‘dybe svingninger’.

Det kan være en behandling efter Føldis metode med lymfedrænage eller en dybdevibrerende Deep Oscillation eller en kombination af begge. Desuden skal patienten selv arbejde videre derhjemme med forskellige øvelser. Det er individuelt, hvor hurtigt patienten reagerer på behandlingen, men selv i de tilfælde, hvor det tager lidt længere tid, er det ventetiden værd.

– Vi oplever ofte, at en brystkræftpatient nærmest har taget operation, kemo og stråler i stiv arm, men at det så bliver udviklingen af lymfødem, der river tæppet væk under hende. Derfor er det så vigtigt at begynde behandling så tidligt som muligt, allerhelst før operationen, så vi kan instruere og forklare om operation og øvelser og derved prøve at forebygge, at et eventuelt lymfødem udvikler sig, siger Anne Hjordt.

Hvad kan man selv gøre?
Hvilke forholdsregler kan man selv tage som brystkræftpatient for at forebygge og/eller behandle lymfødem? Ifølge Anne Hjordt er der en del, man bør være opmærksom på.

– Det handler i alle tilfælde om at være opmærksom på forandringer i hud, krop og muskler. Undgå indstik i den arm, hvor der er fjernet lymfekirtler. Det vil sige: Undgå kemo, blodprøver, nåleakupunktur og blodtryksmåling i den opererede side. Desuden skal man forsøge at undgå sår og rifter. Det kan nemlig øge risikoen for at få infektioner i huden, især roseninfektion (erysipelas), der skal behandles med antibiotika. Har man lymfødem, har man større risiko for hudinfektioner, og hudinfektioner kan forværre lymfødem, så det kan blive en ond cirkel. Vi anbefaler, at man jævnligt benytter sig af desinficerende væske, og hvis man har haft rosen eller har et eksisterende lymfødem, er det vigtigt, at man altid tager penicillin med, når man er ude at rejse. Hvis man får et rosenudslæt, skal man søge læge og påbegynde penicillin, råder Anne Hjordt. Hun tilføjer, at de øvelser man bruger for at forebygge lymfødem og for at behandle et eksisterende lymfødem er de samme, og at de først bør udføres, når man har været i kontakt med en fysioterapeut.

Foto: Søren Kaas m.fl.